Bilgigant om svigtende elbilsalg: Ikke vores skyld
En af verdens førende bilproducenter lægger nu ansvaret for det skuffende salg af elbiler direkte hos EU. Topchefen for Mercedes-Benz mener, at politikerne har skabt en uholdbar situation, der nu rammer både branchen og forbrugerne ekstremt hårdt.
Se også: Se priser og leasingtilbud på alle elbiler
Politikerne har fejlvurderet markedet totalt
Ola Källenius, der står i spidsen for en af Tysklands største bilgiganter, sender nu en bredside afsted mod Bruxelles. I et interview med det tyske nyhedsmagasin Der Spiegel forklarer han, at branchen har leveret varen og investeret svimlende beløb i den grønne omstilling, men at efterspørgslen udebliver.
Ifølge topchefen har politikerne begået en fatal fejl ved at forsøge at diktere, hvad forbrugerne skal købe, frem for at lade markedet diktere tempoet. Det har skabt en kunstig boble, som nu ser ud til at briste.
Se også: De bedste tilbud på leasing af elbiler
Frygt for kaos på markedet for brugte elbiler
En særlig bekymring for producenten er de kommende EU-krav til firmaers bilflåder. Til det advarer Ola Källenius om, at en tvungen indfasning vil oversvømme markedet med brugte elbiler, da disse ofte skiftes ud efter blot et par år.
Dette vil medføre et voldsomt fald i bilernes værdi, hvilket vil gøre det endnu mindre attraktivt at købe en ny elbil.
Budskabet fra den tyske tilgigant er ikke til at tage fejl af, for hvis den politiske kurs ikke ændres til en mere fleksibel model, risikerer man at ødelægge både bilproducenternes økonomi og selve målet om klimaneutralitet.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2026, 2027 og 2028
Både politik og produkt bærer skylden
Selvom Mercedes-chefen har fat i en vigtig pointe omkring de politiske udfordringer, bærer Mercedes-Benz også selv en del af ansvaret for de lunkne salgstal. Producentens tidligere elbil-generationer formåede nemlig aldrig for alvor at imponere, hverken på de tekniske specifikationer, design eller den luksuriøse finish, som man normalt forventer af mærket med stjernen på fronten.
Det er reelt først med de allernyeste modeller, at vi endelig ser elbiler, der føles som “ægte” Mercedes-biler, der kan konkurrere på markedet. Her er både byggekvalitet og teknologi endelig på det niveau, markedet forventer af en luksusbil.
Spørgsmålet er nu, om de nye og bedre modeller er kommet i tide til at vinde de kunder tilbage, som i mellemtiden har søgt mod konkurrenterne.
Vi anbefaler:
Privatleasing: Høj eller lav udbetaling?
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Billig opladning hjemme med TakeCharge