Finsk mirakelbatteri testet: Lader lynhurtigt, men tvivlen nager stadig

Finske Donut Labs "mirakelbatteri" er endelig testet. Det lader lynhurtigt, men manglende beviser for de vildeste påstande skaber stadig enorm tvivl.

Finsk mirakelbatteri testet: Lader lynhurtigt, men tvivlen nager stadig

Det finske selskab Donut Lab har sendt chokbølger gennem techverdenen med løfter om et revolutionerende solid state-batteri.

Nu er de første uafhængige testresultater landet, men de efterlader branchen med lige så mange spørgsmål som svar.

Se også: Donut Labs mirakelbatteri: Elbilens hellige gral eller fup?

Ekstremt hurtig opladning er god nok

Testen, der er udført af det anerkendte finske forskningscenter VTT, bekræfter én central påstand: Batteriet kan oplade lynhurtigt.

En battericelle blev opladet fra 0 til 80 procent på blot 4,5 minutter ved en ekstrem ladehastighed (11C).

Det beviser sort på hvidt, at den nye teknologi rent faktisk kan præstere på dette ene, specifikke punkt.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Varmeproblemer trods store løfter

Men den ekstreme opladning kommer med en pris. Donut Lab har tidligere påstået, at batteriet stort set ikke kræver aktiv køling.

Testen fra VTT viste dog noget andet. Ved den maksimale ladehastighed med minimal køling ramte batteriets overflade en sikkerhedsgrænse på 90 grader, og testen måtte derfor afbrydes.

I en rigtig elbil vil en så aggressiv ladehastighed kræve solid varmestyring. Det er ikke nødvendigvis en katastrofe, men det skaber en tydelig kløft mellem virksomhedens glansbilleder og virkeligheden.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Hvad med de utrolige påstande?

Den virkelige skepsis i branchen bunder dog slet ikke i ladehastigheden. Det handler derimod om energitætheden og batterilevetiden.

Donut Lab lover en energitæthed på 400 Wh/kg og en decideret absurd levetid på 100.000 cyklusser.

Kombinationen af disse påstande har fået konkurrenter, herunder formanden for batterigiganten Svolt, til at kalde projektet for et “fupnummer”, der strider imod almindelig fysik.

Problemet er, at den nye VTT-rapport berører slet ikke disse aspekter. De forbliver fuldstændig udokumenterede.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Uret tikker for mirakelbatteriet

Indtil videre må vi afvente flere uafhængige tests, før dommen over Donut Lab kan fældes.

Virksomhedens direktør har dog lovet, at batteriet allerede skal sidde i kundeklare motorcykler fra Verge Motorcycles i første kvartal af 2026. Netop Verge Motorcycles har vist sin motorcykel med den nye batteriteknologi frem ved MC-messen i København.

Men det er ikke ensbetydende med, at det hele ikke er et stort fupnummer. Direktøren for Donut Lab ejer nemlig selvsamme motorcykelvirksomhed.

Med blot få uger tilbage af kvartalet skal finnerne snart bevise, at de har opfundet branchens hellige gral – og ikke blot solgt branchen et veldrejet luftkastel.

Se også: Nyheder om elbilbatterier

Fordele og ulemper ved solid state-batterier

Vil du vide mere om solid state-batterier eller faststofbatterier? Se alle fordele og ulemper ved solid state-batterier.

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Verdens første solid state-batteri er her nu