Volkswagens storindkøb: Kan ændre elbilerne for altid

Volkswagen henter ny AI-teknologi til elbiler i Kina. Det historiske storindkøb vurderes at få stor betydning og kan ændre deres elbiler for altid.

Volkswagens storindkøb: Kan ændre elbilerne for altid

Den tyske bilgigant Volkswagen rykker nu for alvor tættere på den kinesiske tech-scene. I en ny historisk aftale køber VW rettighederne til Xpengs nyeste AI-system, der skal gøre fremtidens elbiler langt mere intelligente og selvkørende end nogensinde før.

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

Et historisk teknologiskifte hos Volkswagen

Det markerer et markant skifte i bilindustrien, at en traditionel europæisk sværvægter som Volkswagen nu vælger at outsource sin kerne-AI til en kinesisk producent.

Aftalen omhandler Xpengs anden generation af det såkaldte VLA 2.0-system, som er en avanceret platform til selvkørende funktioner.

Det er første gang, at en kinesisk elbilproducent eksporterer sin mest vitale softwareteknologi i så stor skala til en af verdens førende bilproducenter.

Samarbejdet udvides nu til at omfatte de digitale hjerner i bilerne, hvilket skal sikre VW en plads i førerfeltet, hvor Xpengs system i Kina regnes for ét af de absolut bedste lige nu.

Hvornår vi får de første Volkswagen-modeller med den nye AI-hjerne at se på de danske veje, vides endnu ikke, men der er ingen tvivl om, at opkøbet er et strategisk scoop.

Ved at kombinere Xpengs lynhurtige teknologi med deres eget Travel Assist-system, som i dag er blandt de absolut bedste og mest pålidelige assistentsystemer herhjemme, har Volkswagen potentialet til at blive nogle af de absolut bedste på markedet for avanceret selvkørende teknologi.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen

Selvkørende biler uden brug af kort

Xpengs nye teknologi er designet til at forstå den fysiske verden omkring sig i realtid. Systemet understøtter funktioner, der minder om Level 4 autonom kørsel, hvilket betyder, at bilerne kan navigere gennem komplekse bymiljøer og smalle passager helt uden at være afhængige af højopløselige kort og bilens navigationssystem.

Ifølge Xpengs ledelse er vi nu nået til et afgørende vendepunkt for fuld autonomi, hvor softwaren kan forudsige trafikken med ekstrem præcision. I fremtiden vil man blot kunne bede bilen om at køre til den nærmeste kaffebar, hvorefter AI-systemet selv finder vej gennem trafikken, småveje og lyskryds uden menneskelig indblanding.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Elbiler med bedste fartpilot og førerassistentsystemer?

Der er stor forskel på, hvor gode elbiler er til at overtage styringen på vejene. Se elbiler med de bedste førerassistentsystemer her.

Vi anbefaler:
Find den bedste forsikring til elbil
De billigste elbiler på vejene i Danmark
TakeCHARGE er din uafhængige ladepartner i hjemmet