Apple opgiver: Vision Pro-teamet er opløst
Efter lanceringen af M5-modellen i oktober 2025, må Apple nu sande, at interessen for Vision Pro ikke er fulgt med de tekniske opgraderinger. Så nu skal der omrokeres.
VR-brillerne var ellers en stor satsning for Apple, der havde store forventninger til den nye produktkategori – men forbrugerne var ikke interesserede.
Se også: Sammenlign pris og kvalitet på iPhones
Vision Pro-teamet sendes til andre afdelinger
Ifølge kilder hos MacRumors har Apple reelt givet op på Vision Pro-serien.
Den seneste opdatering med M5-chippen formåede ikke at vende den negative trend, på trods af en hurtigere processor og bedre komfort.
Som konsekvens heraf er det store team bag headsettet blevet opløst og omfordelt til andre afdelinger i huset.
Mange af de ansatte arbejder nu i stedet på at forbedre Siri, herunder chefen for Vision Pro, Mike Rockwell.
Se også: Seneste nyt og test af iPhones
Apple Vision Pro var simpelthen ikke godt nok
Det er især den ekstremt høje pris på omkring 3.500 dollars og den manglende komfort, til dels på grund af vægten, der har skræmt køberne væk.
Selvom Apple forsøgte at gøre det mere behageligt med et nyt “Dual Knit Band”, vejer Vision Pro stadig over 600 gram.
Salgstallene taler deres eget tydelige sprog. Apple har angiveligt kun solgt omkring 600.000 enheder i alt, og returprocenten har været historisk høj sammenlignet med andre Apple-produkter.
Det må være noget af en mavepuster for Apple, der ellers har ryet for at revolutionere teknologier, når andre ikke formår det.
Interessant bliver det at se, hvordan Apples succes bliver med iPhone Ultra, deres første foldbare mobil, der ligeledes kommer til at have en høj pris og ny teknologi. Heller ikke det foldbare mobiler har opnået særligt stor succes, selv efter flere år på markedet.
Se også: Sammenlign aktuelle priser på iPhones
Fra virtual reality til smarte briller
Selvom Vision Pro-linjen nu er lagt i graven for en stund, betyder det ikke, at Apple dropper wearables foran øjnene helt.
Fokus skifter nu mod udviklingen af smarte briller, der minder mere om Ray-Ban Meta-modellen, som også konkurrenterne Samsung og Google satser på.
Disse briller vil i første omgang fokusere på kunstig intelligens fremfor indbyggede skærme, og hvis Apple kan krydre det med et af deres bedste produkter, nemlig privatliv, så har vi for alvor et interessent produkt i sigte.