Slut for disse iPhones: De får ikke opdateringen til iOS 27
Apple gør sig klar til at præsentere deres næste store softwareopdatering til efteråret. Mens mange ser frem til nye funktioner, betyder det desværre også et farvel til flere ældre, men stadig meget populære iPhone-modeller i Danmark.
Det understreger dog en voksende tendens, hvor kunstig intelligens og tungere processer kræver mere af hardwaren end nogensinde før.
Se også: Disse iPhones skal du ikke købe
iOS 27 og fremtidens funktioner
Apple løfter sløret for iOS 27 om blot få måneder, og selve udrulningen forventes som sædvanlig at finde sted i september.
Den nye version bringer spændende nyheder som dybere integration af Apple Intelligence og markante forbedringer af systemets hastighed. Det er dog vigtigt at huske, at softwaren ikke blot handler om lir og nye værktøjer.
En manglende opdatering betyder nemlig også, at din telefon med tiden går glip af kritiske sikkerhedsopdateringer, hvilket gør din enhed mere sårbar over for digitale trusler i fremtiden.
Se også: Test af nyeste iPhones
Hvilke iPhones får iOS 27 – og hvilke gør ikke?
Ifølge de seneste rygter bliver iOS 27 kun tilgængelig for iPhone 12-serien og nyere modeller. Det betyder et endeligt farvel til den ikoniske iPhone 11-serie samt den anden generation af iPhone SE.
Selvom disse telefoner fortsat vil modtage de vigtigste sikkerhedsrettelser til iOS 26 i en periode, vil de ikke længere få glæde af de nyeste software og funktioner.
Ejer du derimod en iPhone 12 eller en af de mange efterfølgere helt op til den kommende iPhone 18-serie, kan du ånde lettet op.
Vær dog opmærksom på, at de tungeste AI-funktioner fortsat kræver en iPhone 15 Pro eller nyere hardware.
Herunder kan du se alle iPhones, der forventes af få iOS 27:
- iPhone 17-serien
iPhone 17 Pro Max
iPhone 17 Pro
iPhone 17 Air
iPhone 17
iPhone 17e
- iPhone 16-serien
iPhone 16 Pro Max
iPhone 16 Pro
iPhone 16 Plus
iPhone 16
iPhone 16e
- iPhone 15-serien
iPhone 15 Pro Max
iPhone 15 Pro
iPhone 15 Plus
iPhone 15
- iPhone 14-serien
iPhone 14 Pro Max
iPhone 14 Pro
iPhone 14 Plus
iPhone 14
- iPhone 13-serien
iPhone 13 Pro Max
iPhone 13 Pro
iPhone 13
iPhone 13 mini
- iPhone 12-serien
iPhone 12 Pro Max
iPhone 12 Pro
iPhone 12
iPhone 12 mini
- iPhone SE-modeller
iPhone SE (3. generation, 2022)
Se også: De absolut bedste iPhones uanset pris
Hvor længe opdaterer Apple deres telefoner?
Det er altid vemodigt, når populære modeller som iPhone 11 ryger ud i mørket, men efter mange år på bagen er det ikke uventet.
Hvis du vil vide mere om hvor mange år din specifikke iPhone har tilbage at leve i, har vi skrevet en omfattende guide om emnet. Du kan læse meget mere om Apples opdateringspolitik og forventede levetid for alle modeller i vores artikel her.