Sony Playstation dropper de fysiske spil
Spilbranchen har nået et markant vendepunkt, som bør få alarmklokkerne til at ringe hos enhver, der elsker at have sine spil stående fysisk på hylden.
En opgørelse viser nemlig sandheden om vores digitale vaner.
Se også: De allerbedste Android-mobiler lige nu
Det fysiske spil er døden nær
Den britiske brancheorganisation Era giver et billede af forbrugernes vaner. Hele 92,6 procent af alle solgte PlayStation-spil i Storbritannien i 2025 blev købt og hentet digitalt. Det efterlader blot 7,4 procent til de fysiske diske.
Det er en udvikling, der må siges at gøre ondt på samlerne. For bare ti år siden var situationen den stik modsatte, men nu har bekvemmeligheden ved blot at klikke ‘køb’ fra sofaen fuldstændig udraderet gåturen ned i spilbutikken.
Det samme kan man sige om at have en disk med hjem til vennerne, så man kan spille sammen og skifte fysisk spil undervejs – åh det var tider.
Se også: Bedre end iPhone: Disse mobiler slår Apples bedste
Sony tvinger os ind i en digital blindgyde
Med lanceringen af PlayStation 5 Pro valgte Sony helt at udelade diskdrevet som standard og kræve ekstra betaling, hvis man ville have det. Det giver måske meget god mening med produktons-brillerne på.
Selvom det rent praktik er lækkert have et spil direkte i konsollen, mister man et par muligheder. Man kan for eksempel ikke sælge et spil videre og dermed få en bedre pris som køber. Der afhænger man af producenterne.
Se også: Disse er årets bedste mobiler
Hvad sker der med dine spil i fremtiden?
Den helt store faglige kritik går på det retssikkerhedsmæssige problem for os som forbrugere.
Når du køber digitalt, ejer du reelt set ikke spillet – du køber blot en skrøbelig licens til at bruge det, indtil Sony eller udgiveren beslutter at lukke serverne.
Hvis din konto bliver hacket eller spillet fjernes på grund af rettigheder, står du tilbage med absolut ingenting.
Det er en skræmmende retning for spilverdenen, at vi gladeligt betaler fuld pris for produkter, vi reelt kun har til låns.
Se også: Nyheder om mobilteknologi