Stor Google Maps-opdatering: Bliver mere personlig end nogensinde

Google gør klar til en enorm opdatering af Maps. Med ny AI-integration får du en skræddersyet oplevelse, der samler dine flybilletter, e-mails og kalender.

Stor Google Maps-opdatering: Bliver mere personlig end nogensinde

Google Maps står over for en af sine største opdateringer nogensinde.

Gennem dyb integration med dine øvrige Google-tjenester og kunstig intelligens via Gemini vil korttjenesten snart levere en skræddersyet og personlig brugeroplevelse i en grad, som vi aldrig har set før.

Se også: Guide til de bedste Android-telefoner

Geminis personlige intelligens flytter ind

Android Authority har gravet i den nyeste betaversion 26.30.00.950492155 af Google Maps og fundet tegn på, at Google er i fuld gang med at integrere funktionen ”Personal Intelligence”.

Det betyder i praksis, at Google Maps snart kan trække tråde på tværs af dine øvrige Google-apps som Gmail, Google Fotos og Google Workspace.

I stedet for at fungere som en isoleret app vil Google Maps altså kunne samle dine data og proaktivt forudse dine behov på farten.

Se også: Guide: Sådan beskytter du dig mod usikre apps

Dine flybilletter og reservationer direkte i Maps

Ifølge de nye kodestrenge vil den nye opdatering gøre det muligt for Maps automatisk at vise informationer om dine kommende flyrejser, hotelreservationer og restaurantbookinger.

Det hele sker ved, at appen sikkert og automatisk analyserer det relevante indhold, du allerede har liggende i dine andre Google-tjenester.

Se også: Her er de 20 mest populære apps i Danmark

Et markant klogere “Spørg Maps”-funktion

Selvom Google endnu ikke har bekræftet den præcise funktionalitet, tyder meget på, at integrationen særligt vil løfte den eksisterende ”Spørg Maps”-funktion.

Frem for blot at give generelle rejsesvar vil den AI-drevne assistent kunne skræddersy sine anbefalinger og ruter specifikt til dine unikke rejseplaner.

Brugere får fuld kontrol over dataene via to nye menupunkter kaldet “Connected Content apps” og “Personalization”. Disse er dog i øjeblikket stadig under udvikling.

De bedste navigationsapps

I manges optik er Google Maps den bedste navigationsapp på markedet, men der findes mange andre gode alternativer. Se de bedste navigationsapps.