Der er få ting, der kan give koldsved som at have mistet sin pung og stå uden betalingsmidler. Det skete for mig forleden under en pressetur i Schweiz, som du kan læse mere om her, da pungen forsvandt, og kortet omgående måtte spærres.
Men vidste du, at du straks kan tilføje et nybestilt betalingskort til Apple Pay og Google Pay? Den er god nok – og det kan være en lifesaver.
Fra et mareridt til lynhurtig redning
I mandags spærrede jeg mit kort direkte i mobilbanken, hvor appen straks spurgte, om jeg ville bestille et erstatningskort.
Normalt betyder den manøvre, at man må væbne sig med tålmodighed i mindst en uges tid, mens det fysiske plastikkort bliver produceret og sendt med posten.
Til min store overraskelse dukkede det nye kort op i min netbank i samme sekund, som bestillingen gik igennem.
Det betød, at jeg kunne tilføje det spritnye kort direkte til Google Pay på min Android-mobil – og det samme gælder naturligvis for Apple Pay på iPhone.
Dermed var krisen afværget, og jeg kunne betale med mobilen med det samme.
Læs ogsåTest og anmeldelserSådan fungerer straksudstedelse og virtuelle kort
Teknologien bag kaldes straksudstedelse af virtuelle kort eller øjeblikkelig digital tokenisering.
I stedet for at vente på fabrikkens prægning af det fysiske plastikkort, opretter bankens kernesystem straks et aktivt kortnummer, en udløbsdato og en CVC-kode digitalt.
Når du trykker på knappen for at tilføje kortet til din digitale tegnebog, udveksler banken og betalingsnetværket som Visa eller Mastercard en krypteret digital kode, en såkaldt token.
Telefonen behøver slet ikke det fysiske plastikkort for at gennemføre kontaktløse betalinger sikkert, så længe det digitale modstykke allerede er verificeret af din bank via MitID.
Læs ogsåSeneste test af mobiltelefonerHvilke banker tilbyder løsningen?
Selvom det burde være standard i 2026, understøtter alle banker desværre ikke straksudstedelse endnu.
Funktionerne findes i dag hos store spillere som Nordea, Jyske Bank og en lang række pengeinstitutter tilknyttet BEC og Bankdata, herunder Merkur Andelskasse og Middelfart Sparekasse, ligesom neobanker som Lunar og Revolut har tilbudt rene virtuelle kort i årevis.
Visse traditionelle banker holder dog stadig fast i ældre systemer, hvor kortet først gøres synligt eller aktivt, når du manuelt modtager og godkender det fysiske brev derhjemme.
Læs ogsåFoldbar eller klassisk mobil: Hvad er det bedste valg?