Ny undersøgelse afslører en alvorlig sikkerhedsbrist i nyere bilers automatiske nødbremsesystemer.
Avancerede assistentsystemer overser i vid udstrækning både voksne og børn, hvis de bærer godkendt arbejdstøj eller skoletasker med reflekser i mørket.
Sikkerhedsudstyret skulle ellers have den stik modsatte effekt.
Nødbremsen fejler mod reflekser
Den tyske bilistorganisation ADAC har testet seks biler – nærmere bestemt Mercedes-Benz CLA, Tesla Model Y, BYD Seal, Hyundai Tucson, Dacia Duster og Opel Astra – under mørke forhold.
Når en testdummy bærer en almindelig gul refleksvest, fungerer bilernes automatiske nødbremse upåklageligt.

Billedet ændrer sig dog fuldstændigt ved professionelt arbejdstøj og reflekser på børns skoletasker, hvor næsten alle biler kørte direkte ind i dummeyen uden at bremse.
Som den eneste bil klarede Mercedes-Benz CLA testen med et barn bag en parkeret bil glimrende.
Læs ogsåAlle elbiler sorteret efter antal stjernerMangelfulde træningsdata er synderen
Det er et fascinerende og urovækkende paradoks, at avanceret bilteknologi bukker under for noget så lavteknologisk som refleksbånd og skoletasker med reflekser.
Årsagen ligger ikke i kameraerne eller radarernes hardware, men i softwarens algoritmer. Systemerne er trænet på normale silhuetter i mørke.
Når refleksen kaster et stærkt lys tilbage, fejltolker algoritmen dummeyen som støj i stedet for et menneske.
Den gode nyhed er, at dette kan og skal løses med trådløse softwareopdateringer. Det kræver dog, at bilfabrikanterne opdaterer nødbremsesystemernes træningsdata omgående.
Og hvis det går, som det plejer, er det næppe noget, der sker lige i morgen.
Som fører bør man naturligvis heller aldrig slippe opmærksomheden på vejen, og fodgængere bør naturligvis fortsat bære reflekser i mørket for deres egen synligheds skyld.
Læs ogsåFind elbilen til dit behov