Oplev den næste OnePlus 2 blandt de første
Kunne du tænke dig at blive en af de tre personer, der får lov til at opleve den næste OnePlus 2-smartphone før alle andre med et betalt ophold til Hong Kong?
Så er det den nye fotokonkurrence med titlen Photo Mania fra OnePlus, som du skal deltage i og håbe på at vinde.
Konkurrencen er ganske simpel: Tag et billede med din OnePlus One-smartphone, del det i uredigeret form på Instagram med tagget @oneplustech og udfyld denne formular.
Læs også: OnePlus sænker prisen for altid og indgår aftale med Dropbox
OnePlus vil se, hvad du kan få ud af kameraet på 13 MP, og derfor udvælges de 10 bedste billeder ud fra antallet af likes, der modtages på Instagram.
Til sidst er det op til de mange brugere i forummet at afgøre, hvilket af de 10 billeder, der er det absolut bedste. Vinderen får den betalte tur til Hong Kong og et smugkig på 2. generation af OnePlus’ smartphone, som ventes at komme i 3. kvartal i år.
Læs også: OnePlus 2 viser imponerende resultater i hastighedstest
Der følger en række regler til Photo Mania-konkurrencen. Først og fremmest må dit billede ikke være redigeret, du skal være 18 år gammel eller ældre og du skal være i stand til at rejse til Hong Kong omkring den 28. juni. Der følger flere andre regler, som er værd at tage et kig på, før du deltager.
Konkurrencen slutter allerede mandag den 15. juni klokken 06:00 dansk tid, og de 10 vindere bliver fundet dagen efter, den 16. juni.
Lav videofortælling om OnePlus
Fotokonkurrencen er en af to konkurrencer, som OnePlus kører lige nu. Hvis fotografering ikke er din stærke side, kan du i stedet prøve kræfter med at lave en videofortælling, der på den ene eller anden måde omhandler OnePlus.
Her findes de to resterende vindere, som også får en tur til Hong Kong om lidt over to uger.
Den videre fortælling
Næste artikel om temaet er også interessant. mobilsiden gik videre med sagen. d. 9/6/2015 fulgte vi artiklen op med en artikel med tematikken OnePlus sænker prisen for altid og indgår aftale med Dropbox – Klik her for den efterfølgende artikel.. Få også seneste nyt om sagen her..