Applikation skal få unge til at stemme til valget
I krig og kærlighed gælder alle regler og det gør det også når de unge skal lokkes til stemmeboksene ved det forestående kommunalvalg den 19. november. Det skriver dr.dk.
I Brønderslev Kommune er der 996 førstegangsvælgere, der i næste uge modtager et opfordringsbrev til at stemme, samt et tilbud om at hente en ny valgapplikation.
– ”De unges valgdeltagelse ved kommunalvalget er i perioden fra 1997- 2009 faldet fra 54 procent til 46 procent, så alle kneb skal tages i brug,” siger den socialdemokratiske borgmester i Brønderslev Kommune Lene Hansen.
Applikationen fortæller, hvilke kandidater der stiller op og hvad de står for, samt hvor man finder det nærmeste valgsted.
Applikationen kan downloades fra den 4. november.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed