Lumia tablet og phablet måske på vej
Vi har før hørt rygter om en Lumia tablet fra Nokia, men endnu har vi ikke set så meget til dem.
Nu mener NokiaPowerUsers at kunne afsløre, at Nokia arbejder på flere forskellige Lumia tablets og en Lumia phablet, altså en overdimensioneret smartphone á la Samsung Galaxy Note.
Rygterne er blevet til på baggrund af en indførsel i databasen Bluetooth SIG, der antyder at Nokia arbejder på flere tablets og en phablet.
Ifølge IntoMobile har Lumia phablet fået arbejdstitlen ”Bandit” og vil sandsynligvis komme med en seks tommer skærm, 1080p, Snapdragon 800 processor og eksklusivt i første omgang til AT&T.
Det antydes desuden af Nokia vil komme med en eller flere mellemklasse- og budgettablets, med henholdsvis Snapdragon 400 og Snapdragon 200.
Kilde: IntoMobile, NokiaPowerUsers