Nordfyn satser på turismen med ny applikation
Lokalpolitikerne og aktørerne i den nordfynske turistbranche er i gang med udviklingen af en ny turist-applikation. Det skriver TV 2 Fyn.dk.
Applikationen er en del af en større strategisk satsning, der skal give turismen på Nordfyn et løft, og skal blandt andet være en digital vejviser til turistattraktioner på Nordfyn.
-“App’en kan være med til at synliggøre, at vi rent faktisk har rigtig mange attraktioner på Nordfyn, og den vil derfor blive et godt værktøj i markedsføringen af hele Nordfyn,” siger Kurt Christensen, formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nordfyns Kommune (V).
Applikationen skal dog ikke gøre det alene, men får følgeskab af noget mere målrettet markedsføring.