Apple vil præsentere deres næste iPhone, ofte omtalt som iPhone 5S, tirsdag den 10. september 2013. Det fortæller kilder til AllThingsD.com.
Endnu er datoen ikke officielt bekræftet.
Apple præsenterede iPhone 5 den 12. september 2012, og satte den til salg i USA den 21. september. Danmark fulgte efter fredag den 28. september 2012.
Hvis Apple følger samme mønster vil det betyde salgsstart i USA den 20. september 2013, og formodentlig i Danmark den 27. Men dette er altså et gæt fra vores side.
Det er dog et faktum, at vi dækker begivenheden.