Huawei Honor 2 er officiel
Huawei Honor blev anmeldt af Mobilsiden.dk tilbage i foråret, og her blev den rost til skyerne for at være en super Android smartphone til en meget attraktiv pris. Nu er kineserne klar med en efterfølger.
– Huawei Honor – giver Android-konkurrenterne baghjul (mobiltest)
Huawei Honor 2 er i dag blevet offentliggjort på selskabets kinesiske hjemmeside, telefonen har et flot stilrent design, er spækket med hardware der er et topprodukt værdigt og klar til lancering i Kina allerede i denne uge.
Specifikationerne
Huawei Honor 2 har én stor forskel fra sin forgænger, den har fået en velset opgradering af hardwaren, hvilket blandt andet inkluderer Huaweis egen quad-core processor, kraftigere kamera og en bemærkelsesværdig skærm.
Vi har taget kontakt til Huawei Danmark for at høre om produktet kommer til salg herhjemme.
Herunder får du yderligere specifikationer samt en række billeder af den nye Huawei Honor 2.
Processor | 1.4GHz quad-core K3V2 processor |
Skærmtype |
4,5 tommer IPS-TFT |
Skærmopløsning | 1280 x 720 pixels, 326 PPI |
Ram Hukommelse | 2 GB |
Intern hukommelse | 8 GB |
Ekstern hukommelse | op til 32 GB MicroSD kort understøttes |
Primær kamera | BSI 8 megapixels med burst-funktion |
Sekundær kamera | 1,3 megapixels |
System | Android 4.0 Ice Cream Sandwich |
Batteri | 2.230 mAh |
Forbindelser | uspecificeret 2G og 3G-netværk |
Trådløs netværk | Wi-Fi 802.11 b/g/n, Bluetooth 3.0 |
Kablet forbindelser | MicroUSB, 3,5mm Mini-jack stik |
Dimensioner | 134 mm x 67.5 mm x 10.5 mm |
Vægt | 145 gram |
Kilde: Huaweidevice.com/cn