Galaxy III – topmodellen over dem alle?

Samsung præsenterede i torsdags Galaxy S III. Vi spurgte om den levede op til forventningerne eller skuffede – se hvad I svarede.

Galaxy III – topmodellen over dem alle?

Den længe ventede efterfølger til Galaxy S II blev præsenteret i torsdags under et medie-hype, som ellers kun har været kendt i mobilbranchen når det kom til Apple.

Rygterne omkring Samsung Galaxy S III har også svirret længe i en stil, som har været kolossal – og nye rygter for hver dag, der har gået på både design, specifikationer og telefonens navn.

Vi spurgte derfor jer brugere af Mobilsiden.dk om Samsung Galaxy S III levede op til forventningerne – og lidt mere end 40 procent af de der har stemt – mener Samsung Galaxy S III netop nu er topmodellen over dem alle.

Der er dog også en del, som mener Samsung kom med for lidt nyt og den adskiller sig for lidt fra konkurrenterne.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed