Android 4.0 tablet til under 1.000 kroner – se den i aktion

Android tablets har endnu ikke fået et ordentligt fodfæste, måske tablets til under 1.000 kroner kan hjælpe - se en i aktion her.

Android 4.0 tablet til under 1.000 kroner – se den i aktion

Android har for længst slået igennem på mobiltelefon markederne, ud fra de seneste tal aktiveres der hver dag mere end 850.000 enheder på verdensplan, og med et Android marked der nu hedder Google Play der snart indeholder 500.000 applikationer er Android solidt siddende på markedet.

Men hvad med tablets? Samsung har tidligere meldt ud at man ikke solgte nok tablets, og selvom tablet markedet vokser for Android så er de ikke på niveau med Apples iPad, hvilket den seneste analyse også viser.

Vi har på det seneste skrevet om billige Android tablets, og senest om Googles egen tablet, der skulle komme til en pris under 249 dollars.

Billig tablet med Android 4.0

Googles egen tablet vil ikke være den første billige tablet hvis den kommer på gaden, faktisk findes der et hav af billige Android tablets ude på markedet, en af dem er fra en kinesisk producent der levere prisbillige tablets der går under flere produkt navne.

To af produkterne går under navnene HeroTab og NATPC begge tablets koster under 1.000 kroner og kan købes på diverse internetshops blandt andet kan NATPC købes hos Amazon.co.uk til 110 britiske pund.

Produkterne har typisk en syv tommer skærm, 8 eller 16GB intern lager, mellem 1.0 og 1.6 GHz processor, 512MB RAM, Wi-fi, og understøtter et hav af musik, film og billede formater samt SD-kort. Vigtigst af alt kommer flere af dem med Android 4.0 Ice Cream Sandwich installeret, eller med muligheden for at opgradere.

NATPC, HeroTab, billig, tablet
Billede fra producentens hjemmeside af 7″ Android 4.0 tablet

Men virker de?

Vi har haft kontakt med en bruger der har købt en af disse billige tablets, hans model en HeroTab med 1.0 GHz processor, 512MB RAM, syv tommer LCD-skærm, HDMI, USB og mini-jack udgang.

Tabletten som han har købt i Bangkok, for 600 kroner forklarer han kører rigtig fint, med flash understøttelse der kører DR NU flydende og kan spille Angry Birds og surfer udmærket på nettet, dog anbefaler han at man installere en anden browser for at få en flydende oplevelse.

Batteriet forklarer han at holde op til fire timer, og at tabletten bliver langsom under opladning. To ting som bliver pointeret som de mest irriterende svagheder ved enheden.

Brugeren har været så venlig at lave en lille video, der viser hvordan enheden kører med Android 4.0.

I videoen er også en lille demo af Opera Mini browseren, samt lidt forskellige spil. I Kan se videoen herunder.

Vi må gøre opmærksom på at Mobilsiden.dk ikke selv har haft enheden i hånden, og at dette er en video og beskrivelser fra en bruger af den prisbillige tablet.

Men jeg som skribent kan alligevel ikke lade værd med at lægge mærke til hvor meget tablet man tilsyneladende kan få for under 1.000 kroner. Enheden er et oplagt underholdningsmedie til børnene, hvad enten det er til børneværelset eller til bagsædet i bilen, eller hvis man ikke har store krav til en tablet.

Læs mere:
Jecopix tablet til under 1.000 kroner
Rygte: Google lancere tablet butik

Mere om fortællingen

Siden vi kørte denne historie er der kommet nyt i sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 11/4/2012 kørte vi nyheden; Intel klar med billig skole-tablet – Læs mere her. Du kan læse absolut seneste nyt her.