Flere Samsung Galaxy S III rygter

Rygterne om Samsungs kommende topmodel vil ingen ende tage – læs de nyeste her.

Flere Samsung Galaxy S III rygter

Lanceringsdato, design, tilbehør og meget andet – ja når det kommer til Samsungs kommende topmodel så vil rygterne ingen ende tage.

De nyeste rygter går blandt andet på der kan benyttes S-Pen og den understøtter trådløs opladning. Nu forlyder det også der på efterfølgeren vil komme en hardware knap til “home”, hvilket også var tilfældet på Galaxy S og Galaxy S II. Det skriver Pocketnow.com.

Rygterne stammer angiveligt fra en preloadet version af TouchWiz på Galaxy S II, som viser support for ikke fire men fem ikoner på ”hjemmeskærmen” – ligesom der også er på Galaxy Note.

Om rygterne taler sandt vides endnu ikke med sikkerhed, da Samsung går stille med dørene og ikke fortæller noget endnu.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed