LG Optimus 2X opdateres ikke til Android 4.0
NYT: LG Optimus 2X opdateres måske alligevel til Android 4.0
LG Optimus 2X burde egentlig kunne køre den nyeste Android-version, 4.0 Ice Cream Sandwich. Men LG har alligevel valgt ikke at opdatere 2X.
Det skriver LG på deres Facebook-side.
LG har længe lovet at opdatere Optimus 2X til Android 2.3, men opdateringen er blevet udskudt af flere omgange.
LG blev i august medlem af Android Update Alliance, hvor producenterne forpligter sig til at opdatere telefonerne i mindst to år, efter de kommer på markedet. Optimus 2X blev godt nok lanceret lige inden LG kom med i alliancen, men mange havde håbet, at LG alligevel ville opdatere topmodellen.
Google har netop meldt ud, at deres Nexus One heller ikke opdateres til Android 4.0 Ice Cream Sandwich.
Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed