Motorola Defy+ en realitet
Tidligere har specifikationerne kun været på rygtebasis, men nu er der en officiel pressemeddelelse ude fra Motorola omkring efterfølgeren til håndværker-mobilen Defy. Og ganske som rygterne forudsagde, så bliver navnet Defy+.
Defy+ har 3,7 tommer touchskærm med Gorilla Glas, en 1 GHz single-core processor, den er vandtæt, og kører med Android 2.3 (Gingerbread) tillagt MotoBlur-brugerfladen.
Motorola har produceret en mobiltelefon, som kan overleve en kraftig regnbyge, en dag på stranden og dens hårdføre materiale gør Defy+ til den perfekte ‘træningsmakker’, skriver Motorola.
Telefonen har et 5 megapixelkamera med blitz, digital zoom med autofokus, og understøtter microSD kort på op til 32GB.
Motorola Defy+ vil ifølge pressemeddelelsen komme på markedet i Asien, Europa og Latin Amerika i det tidlige efterår.
Læs også:
– Her er Motorola Defy