Chrome giver adgang til dine bogmærker – hvor som helst
Udviklerne af Google Chrome-webbrowseren har meldt ud, at de arbejder på en funktion, så browseren automatisk synkroniserer bogmærker med din Google-konto.
Funktionen vil angiveligt blive introduceret senere på måneden, og vil fungere på den måde, at lige så snart du har bogmærket en ny side, så vil den være tilgængelig på andre maskiner, der også er forbundet med din Google-konto.
Det betyder også, at du kan logge ind på din Google-konto på en fremmed maskine, og få adgang til dine bogmærker.
Spørgsmålet er dog, om bogmærker ikke blot er starten. Vi forestiller os, at Google også kunne synkronisere cookies, personlige data, adgangskoder og lignende, så du får den samme weboplevelse, lige meget hvor du er, og hvilken maskine du bruger.
Download Google Chrome her!