Ex-chef: Ja, Apple er på vej med flad-TV
Det har længe været rygtet, at Apple er på vej ind på markedet for flad-tv, men nu bekræfter en tidligere højtstående Apple-chef, at firmaet snart er klar med et flad-tv. Det er websiden Dailytech.com der har scoopet, men kilden vil ikke træde frem og udtaler sig kun anonymt.
Skal vi tro Dailytech.com og den tidligere Apple-chef, så vil Apples kommende flad-tv have nogenlunde samme funktionalitet som Apple TV og give adgang til indholdet i Apples iTunes-butik. Selve skærmene vil blive leveret af en stor OEM-producent, og Dailytech.com spekulerer, at der nok er tale om Samsung.
Apple vil så smide skærmene i et nyt kabinet og bruge sin egen brugergrænseflade.
Kilden fortæller til Dailytech.com, at mange OEM-producenter som eksempelvis Samsung vil være interesseret i sådan et arbejde med Apple for som kilden siger: “hvis du skal konkurrere med nogen, så skal det da være med dig selv.”
Kilden fortsætter og fortæller Dailytech.com, at “du vil være i stand til at gå ind i en Apple-butik og rende ud med et flad-tv. Det er perfekt.”
Dailytech.com skriver, at Apples flad-tv potentielt vil kunne lanceres allerede til efteråret, eventuelt sammen med iPhone 5, men at lanceringen også kunne udskydes til næste år.
Historiens videre kronologi
Redaktionen har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 16/6/2011 blev bolden spillet videre med sagen om Apple fjerner app, der har røbet passwords – Du kan læse det videre forløb her. Få også seneste nyt om temaet her..