Google TV kan blive fælles platform
Som skrevet i nyheden CES 2011: Samsung Google TV, så er der en god chance for at CES udstillingen i Las Vegas bliver der hvor Samsung annoncerer deres tilslutning til Google TV.
Når et finansmagasin som Bloomberg skriver om det, så er det ikke blot løse rygter. De har talt med nogen, som ved noget!
Og Samsungs forventede tilslutning til Google TV hilses velkommen.
Hvorfor er det vigtigt?
Indtil nu har de interaktive tjenester på TV været isoleret til hvad hver fabrikant har kunne indgå af aftaler. LG har aftaler med Viasat on Demand, Philips tilbyder en god vejrtjeneste, Sony taler om TV 2 Sputnik osv.
Men der savnes en fælles platform, hvor også tredjeparts leverandører kan byde ind med indhold. Udenom TV producenternes udviklingsafdelinger og marketingsafdelinger.
Kunne det ikke være cool med en YouSee boks, en Zaptor boks eller en Canal Digital TiVo boks indbygget direkte i TV’et ? – Altså at de forskellige tjenester som din leverandør af TV-signaler måtte tilbyde er tilgængelig uden ekstra bokse direkte fra dit TV’s fjernbetjening?
Eller hvad med et afstemningsmodul til DR og TV 2, så der kan stemmes til udsendelserne direkte fra fjernbetjeningen udenom mobilen ?
Hvis vi får en fælles de facto standard på indhold i TV apparaterne, så åbner der sig en helt ny verden af muligheder.
Behøver Google TV så Samsung?
Det korte svar: Ja!
Det længere svar. Der kan godt opbygges en fælles platform udenom Samsung, men det vil ikke være helt det samme. For Samsung er verdens suverænt største TV producent nu.
Selvom Samsungs andel ikke er vokset de seneste par år, så er de den helt store spiller på verdensmarkedet i disse år.
Så hvis Samsung og Sony er sammen om Google TV, så bliver de øvrige fabrikanter nødt til at følge trop. LG vil sikkert følge efter meget hurtigt, og så kommer de øvrige senere i 2011.
Udover de viste producenter er der også Philips og Toshiba, af de større navne. På verdensplan er de ikke dominerende, men Philips er stor i Europa og Toshiba er det i USA.
De facto standard for indhold på TV?
Jeg siger – kom med det!
Egentlig betyder det ikke så meget om det er Google TV, eller en anden fælles standard. Det vigtige er at få en fælles platform, og her er Google TV foreløbig eneste bud. Så skal det være nu, så er det den producenterne må vælge.
Hvad siger i, skal TV producenterne gå efter det åbne Google TV eller prøve at finde sammen om noget andet ? Skriv en kommentar til denne artikel.