Hver sjette dansker har ikke internet
Mens vi er mange, der anser en internetadgang som ligeså stor selvfølge som rindende vand, så er der en stor del danskere, der slet ikke har adgang til nettet hjemmefra.
Helt præcis 17 procent af danskerne ifølge Metroxpress. Og 14 procent har slet ingen computer, skriver avisen på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik.
Tallene bekymrer Anne Gerdes, der forsker i viden, læring og it.
“I meget af nyhedsstrømmen i dag bliver der sagt i slutningen af indslagene, at hvis man vil vide mere, så kan man gå ind på hjemmesiden. Så der er nogen, der bliver hægtet af, og det er et problem for den demokratiske proces,” siger Anne Gerdes til Metroxpress.
Det er primært ældre danskere, der ikke er på nettet.
Tidligere undersøgelser har vist, at 38 procent af alle personer over 60 år, hverken har en computer eller har prøvet at bruge internettet, skriver avisen.