Landskamp til (næsten) alle husstande
Folkeligt pres og politikere der brokker sig offentligt, får nu Yousee, Stofa og Viasat til at bøje sig.
Danmark-Sverige sendes nu ikke kun som digitalt tv, men til alle husstande med kanalen TV 3 Puls. Det svarer til, at godt to millioner hjem vil kunne se kampen.
– “Der har været en omtale af denne kamp, som ingen havde forestillet sig. Det har bestemt gjort indtryk. Derfor har vi valgt at vise hensyn til kunderne og har indgået en aftale, der sikrer alle adgang”, siger pressechef i Yousee, Ib Konrad Jensen.
De kunder som har købt en digital tv-boks med abonnement for at kunne se landskampen, kan få pengene tilbage, oplyser Yousee.
Danmark-Sverige bliver også sendt i HD-format (720p) på en særlig kanal hos Yousee og Stofa. Denne sending kræver fortsat en digital boks.