LGs nyeste pc-skærm er sindssygt tynd
Trænger hjemmekontoret til en lille overhaling? Hvad så med en investering i LGs nyeste pc-skærm, der er firmaets tyndeste til dato.
E90, som modellen hedder, er blot 7,2 millimeter tynd og vil givetvis tage sig godt ud på dit skrivebord.
Du får 21,5 tommer i bredformat med 1920 x 1080-pixel opløsning. Med to milliesekunders responstid skulle den også kunne bruges til gaming.
LG har gemt strømforsyning, VGA, DVI og HDMI-tilslutninger i foden af skærmen, og fortæller os også, at strømforbruget er hele 40 procent lavere end i tilsvarende LCD-skærme fra konkurrenterne.
E90 ryger ud på butikshylderne i “udvalgte markeder” allerede denne måned. Vi kender desværre endnu ikke en pris.