Mere bevis på 3G i kommende Macs

Måske kommer der 3G i kommende computere fra Apple.

Mere bevis på 3G i kommende Macs

I sidste uge skrev magasinet T3, at Apple ledte efter en
medarbejder, der bl.a. skulle hjælpe Mac-divisionen med at teste 3G-funktionalitet.

Nu kan Appleinsder.com så fortælle, at der i det kommende Mac OS X “Snow Leopard” er efterladt kode, der antyder at kommende, Macs vil komme med indbygget 3G.

Steve Jobs har tidligere udtalt, at firmaet valgte ikke at indbygge 3G, da man ikke ville binde kunderne til én specifik teleudbyder, men
det ser ud til, at firmaet måske har skiftet mening.

Problemet er også, at teleselskaberne i USA benytter forskellige teknologier, så brugene kan ikke bare selv skifte SIM-kort (og
teleudbyder) som det er muligt i Europa.

Spørgsmålet er, om Apple vælger at indbygge 3G som en mulighed
i alle sine laptops, eller om vi i stedet kan forvente at se en ny speciel MacBook med 3G, måske ligefrem en maskine med navnet MacBook 3G? Måske vælger Apple blot at opgradere MacBook Air med 3G?

Vi finder nok ud af det snart. Apples Worldwide Developer
Conference løber af stablen om en måneds tid, og der er tradition for et par svedige afsløringer.

Det sidste nye i sagen

Her får du sagens videre forløb. mobilsiden har holdt fast i temaet. 7/5/2009 fik historien nyt liv med et indlæg omkring Hvem er den mest populære mobilproducent? – Den næste artikel om emnet finder du her. Seneste højaktuelle stof om “Apple” finder du i denne spalte..