Microsoft Surface 2.0 bord endelig på vej
Microsoft har bekræftet, at det første Surface 2.0 bord, Samsungs Surface SUR40, nu er på vej i handlen.
Det er efterhånden over et år siden, bordet først blev vist, og den endelige udgave indeholder optiske sensorer i selve panelet, der kan se genstande, der kommer i kontakt med bordet, og reagere på dem individuelt i henhold til den enkelte genstand.
Bordet kan registrere 50 samtidige berøringer (altså 5 mennesker med alle deres fingre på bordet samtidigt) og bruger en temmelig snappy 2.9GHz AMD Athlon II X2 processor, en Radeon HD 6700M grafik-chip – og så kører den Windows 7 og ikke Vista som den første prototype.
SUR40 er også en af de største Gorilla Glass-brugende gadgets på markedet pt.
SUR40 er primært tiltænkt større forretninger og firmaer, men har du cirka DKK 50.000 til overs, kan du få skærmen med hjem.
Hvis du gerne vil have selve bordet og en stander med hjem, skal du regne med at slippe DKK 53.000 – hertil skal du så lægge moms og skat og alle de andre dejlige ting, vi har at byde på her i landet.