Ny Mac Mini med HDMI-udgang
Apple har lanceret en ny version af sin billigste computer, Mac Mini. Denne gang i en komplet redesignet udgave, der visuelt lægger sig tættere på MacBook og iMac. Og så har den fået indbygget strømforsyning og en HDMI-udgang, så den kan sættes direkte til fladskærmen, ligesom der er blevet plads til en SD-port på bagsiden.
Mac Mini ligner mere et mere en perfekt løsning på et Mac-baseret mediecenter.
Under kølerhjelmen gemmer standardudgaven af Mac Mini på en 2,4 GHz Intel Dore 2 Duo processor, 320 GB harddisk og 2 GB hukommelse. Grafikken håndteres af en integreret Nvidia GeForce 320M-grafikchip, der er blandt de hurtigste af slagsen.
Det trådløse netværk er også forbedret, idet Mac Mini nu understøtter den hurtige 802.11n-standard, der giver betydeligt højere båndbredde.
Sædvanen tro er den nye Mac Mini allerede til salg i butikkerne. Prisen for standardudgaven er 6.199 kroner. Der er samtidigt lanceret en server-udgave uden optisk drev.