Sæt spot på lyden
Den mindste højttaler nogensinde i Monitor Audio’s program, er en indbygningshøjttaler på bare 8 cm i diameter.
Den er designet til at blive installeret i en standard udskæring til indbygningsspots.
CPC120 er som resten af Monitor Audio’s Controlled Performance indbygningshøjttalere konstrueret med et lukket kabinet, så lydkvaliteten ikke er afhængig af hvor åben en struktur højttaleren placeres i. Denne konstruktion er også nem at installere, med klem-terminalerne skubbes den lige på plads i hullet og så sidder den.
Trods den kompakte størrelse er CPC120 konstrueret i høj kvalitet, med en enhed der benytter mange af de teknologier som Monitor Audio har udviklet til brug i de større højttalerserier.
Det mikroskopiske kabinet er udført i et kunststof komposit-materale, der er ekstremt stift og bidrager til at levere bedre lyd fra den lille 2″ fuldtone-enhed.
CPC120 kan leveres med fire forskellige rammer: Børstet stål, hvid, chrom eller kobber. Dermed kan du altid få en højttaler der matcher dine indbygningsspots perfekt.
Prisen er kr. 599/stk.
Kilde: KC Audio / TapeConnection mkII