Udsigt til valgfrihed på YouSee kabel-tv
Kunder hos landets største kabel-tv selskab YouSee, kan fra årsskiftet se frem til mere valgfrighed. Det er et løfte fra YouSee, der har indledt drøftelser med TV-stationerne om priser og betingelser.
Man venter, at kunne lancere en række nye fritvalgsprodukter, som supplement til de eksisterende TV-pakker.
– “Frit valg af enkeltkanaler vil være en revolution for TV-branchen, og det er en kæmpeudfordring for alle. Både for os som TV-distributører, men endnu mere for TV-stationerne, hvis økonomi i stort omfang bygger på relativt forudsigelige indtægter fra kabel-TV-pakker. Forhåbentlig kan vi tage de første skridt ved årets udgang”, siger adm. direktør Niels Breining, YouSee til Ritzau.
Det er undersøgelser, som viser et voksende ønske om større valgfrihed, og det har fået YouSee ud af busken. Niels Breining advarer dog mod at forvente, at større valgfrihed automatisk vil føre til lavere TV-udgifter. Hidtidige erfaringer viser, at stykprisen på en TV-kanal er 5-10 gange højere end prisen på samme kanal, end når den er med i en pakke.
– “Frit valg af kanaler bliver et dyrt supplement til TV-pakkerne. Derfor tror jeg, at langt de fleste stadig vil vælge pakkerne. Men selvfølgelig skal vi også kunne tilbyde mere valgfrihed til dem, der ønsker det”, siger Niels Breining til Ritzau.
– “Vi er allerede kommet et stykke vej med valgfrihed. Men vi vil gerne gå videre og for eksempel tilbyde kunderne at supplere en grundpakke med enkeltkanaler efter eget valg”, siger Niels Breining til Ritzau.