YouTube åbner filmudlejning
I januar kørte YouTube forsøg i USA med filmudlejning, og det har åbenbart været en stor succes, for nu er firmaet klar med en filmudlejningstjeneste ved navn YouRube Rentals – desværre endnu kun i USA.
For mellem 99 cent og fire dollars (svarende til ca. 5,5 og 22,5 kr.) kan de heldige amerikanere vælge mellem hovedsageligt Indie, Bollywood og dokumentarfilm i mellem 24 og 72 timer. Det er altså ikke de nyeste filmhits, man kan forvente at finde på udlejningssiden lige nu, men det er sandsynligt, at YouTube vil prøve at få aftaler i stand med de store filmselskaber i fremtiden. Siden har dog fået en del kritik i USA allerede, da mange mener, at priserne er lidt for høje for film, du kan købe til omkring samme pris i butikkerne.
Selvom priserne og filmudvalget kunne være bedre, håber vi dog stadig, at YouTube-filmudlejning også snart vil komme til Europa.