ID1-mobil fra ID2ME til test: En snublende start [TEST]
Da ID1, den første danske smartphone i lang tid, debuterede sidste uge, var missionen skarpt defineret.
Selskabet bag, ID2ME, mener nemlig, at der er et hul i markedet, en niche der skal udforskes. Her tænkes der på de 15-25 årige, for selskabets egne undersøgelse peger på, at over halvdelen af den generation efterlyser nytænkning mod en mere personlig smartphoneoplevelse.
Det vil ID2ME levere, og til den opgave er løsningen ID1-telefonen med sin helt unikke interface.
Største samtaleemne ved ID1 er dog ikke tankerne bag, men rettere nationaliteterne bag mobilen – for det er et pæredansk hold af designere, kommercielle kræfter og udviklere, der står bag med Christina Agger og hendes 15-årige erfaring inden for branchen i spidsen.
Det kræver en god portion mod at tage kampen op mod giganter som Apple og Samsung på deres hjemmebane, men idéen med selskabet er at satse målrettet på sin niche og at inddrage brugerne til konstant at medvirke til at forbedre oplevelsen. En tankegang der efterlader ID1 i en tilstand ’konstant beta’ – og her skulle det altså være en god ting.
Hvorvidt ID2ME hiver stikket hjem, må derfor komme an på en test – og derfor har jeg prøvekørt telefonen i en lille uges tid.
Se også: Ny dansk smartphone i butikkerne den 7. januar: Mød ID1
Specifikationer: ID2ME ID1
Mål: 146 x 71 x 8,4 mm
Skærm: 5” Full HD (1.080 x 1.920 pixels), 441 PPI
Ydelse: 1,7 GHz octa-core Mediatek MT6752-ptocessor, 2 GB RAM
Lagerplads: 16 GB (kan udvides med microSD-kort)
Kamera: 13 megapixel f/2,8 optik, 5 megapixel frontkamera
Netværk: GSM/HSPA/LTE, Bluetooth 4.0, GPS, GLONASS, BEIDOU, NFC
Software: Android 5.1 med ID OS-tilpasning
Netværk: WLAN, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, dual-band, Wi-Fi direct
Sensorer: Accelerometer, gyroskop, nærhedssensor og kompas
Batteri: 2.500 mAh Li-Ion
Andet: Udskiftelig bagside og dual-SIM (nano og enten micro-SD eller nano)
Pris: Omkring 4.000 kroner
Flere af kræfterne bag ID1 har en historie hos Nokia, og visse erfaringer og idéer synes at leve videre i den danske telefon.
Det ses tydeligst i designet, som på mange måder minder om Nokias hedengangne Lumia 920-flagskib. Fronten er sort og omgives af en plastikskal i et rigt udvalg af farver. Det betyder dog også, at ID1 arver det noget voldsomme ydre, der ikke altid letter enhåndsbetjeningen.
ID1 låner samtidig inspiration fra andre AF Nokias budgettelefoner ved at tilbyde udskiftelige covers i en håndfuld forskellige farver. Allerede i det øjeblik du åbner kassen kan du sætte kolorit på tilværelsen ved at udskifte denne matte hvide eller sorte plastskal til det medfølgende røde ekstra-cover.
Se også: Nokia N1: Stil med finsk finish [WEB-TV]
Savner kram
I mit hoved er dansk designet elektronik ensbetydende med rene minimalistiske linjer og heftig fornemmelse af kram med B&O som verdenskendt bannerfører. Den tilgang delte et andet dansk smartphone-projekt, Lumigon, som desværre aldrig opnåede den større succes.
Med ID1 synes de nordiske design-rødder dog ikke at trænge igennem, for samlekvaliteten og det industrielle design er præget af sjusk. ID1 gaber nemlig i samlingerne sine steder, de kapacitive knapper er mystisk nok ikke centreret, og logoet på bagsiden ligner mest af alt et påhæftet klistermærke.
Læs også: Rendering af Nokias første Android-smartphone lækket
Om de løse tolerancer skal tilskrives produktionen i Kina eller en mangelfuld kvalitetskontrol, skal jeg ikke kunne sige. Men faktum er, at denne telefon slet ikke opleves som en fire tusinde kroners mobil – nok nærmere det kvarte.
Samtidig synes telefonen ikke altid lige gennemtænkt. Det er sådan set smart nok, at den ene port kan udvides med enten et ekstra SIM-kort, med tilhørende abonnement, eller et microSD-kort. Mindre smart bliver det, når du skal have begge låger trukket helt ud, og mobilen slukket, for at skifte coveret ud.
Okay skærm, jammerlig lyd
Men for nogle vil de små designforseelser ikke betyde det store – det er jo det indre, der tæller. Og det indre vises her på et 5 tommer stort lærred med Full HD-opløsning.
Det lyder umiddelbart glimrende, men allerede første gang ID1’s interface med røde prikker snurres i gang, øjner man hurtigt, at skærmpanelet er noget skrabet.
Alt står skarpt, men farvepaletten er bare ikke nær så bred som i selv langt billigere telefoner, og skærmen er for blålig. Det gør, at især dine film og fotos virker blodfattige, og når kontrasten og lysstyrkesamtidig er under par, bliver det ikke mere flatterende.
Se også: OnePlus X: Årets budgetmobil – næsten [TEST]
Skærmen er derfor brugbar, men heller ikke mere. Det samme kan jeg ikke sige om højtaleren, som er den værste, jeg til dato har oplevet i prisklassen.
Den spiller ikke særlig højt, og lyden er ofte så skinger og mudret, at jeg hurtigt flygter til et headset i stedet. Heldigvis medfølger der et sæt hørebøffer, som er nydeligt udformet, men som befinder sig en til to ligaer under, hvad der normalt medfølger med mobiltelefoner i dette prisleje.
Godkendt maskinkraft
Indtrykket af ID1 er indtil videre ikke udpræget positivt, men der vindes lidt terræn igen, når teknikbladet hives frem.
Her er det en otte-kernet processor, der snurrer ved 1,7 GHz sammen med 2 GB RAM, og den leverer generelt tilfredsstillende resultater i benchmarks og testprogrammer, hvor den scorer i samme lag som sidste års topmobiler.
I praksis resulterer det i en hæderlig ydelse, hvor der kun sjældent ventes på telefonen. Skal jeg sætte en finger på noget, vil det være på lagerpladsen, som med 16 GB ikke er overdådig og samtidig ikke er synderlig hurtig til at åbne større apps og spil fra gemmerne.
Det otte-kernede maskinværk er dog ikke forslugen, så medmindre du virkelig fyrer op for spil, kan du godt regne med et døgns levetid ud af det gennemsnittelige 2.500 mAh batteri.
Når tanken er tom, skal der dog gå 3 timer med opladning, før ID1 er 100 procent klarmeldt – med andre ord: ingen kvik-opladning her.
Se også: Gave-guide: Mellemklassens bedste smartphones
Hvad værre er, er selve opladeren. Det er en fiks lille sag – den mindste jeg har set pt., men det bidrager nok til, at den bliver brændende varm. Faktisk udvikler den varme nok til, at man ikke kan udholde at røre ved den mere end 10 sekunder ad gangen – til trods for, at der faktisk er vinterkøligt på kontoret.
Jeg tør derfor ikke helt stole på, hvordan den vil opføre sig i sommerferien, hvis temperaturen f.eks. passerer de 30 grader.
Software: Du behøver ikke at løfte en finger
Men et er telefonens hardware, som ikke altid imponerer – noget andet er den del, som er 100 procent danskudviklet og hvad der gør ID1 til noget særligt: softwaren.
Hensigten her er at give et alternativ til, hvordan en smartphone normalt betjenes. Telefonen kører godt nok Android 5.1, men en særlig såkaldt ‘launcher’ laver grundigt om på brugergrænsefladen.
Dine apps og kontakter er ikke længere væk end et klik, og alt forsøger at være så logisk og enkelt indrettet, at du nærmest kan betjene den uden at se på skærmen.
Ambitionerne fejler ikke noget – men er det så så enkelt?
Ja, både og. Idéen virker uhyre enkel: i stedet for alskens hjemmeskærme eller app-bakker er dine apps i stedet tematisk anrettet i grupper på op til 12 applikationer.
Derefter skal du bare swipe fra højre til venstre for at finde den rette kategori og swipe op eller ned for at finde frem til den ønskede app.
Hver gang, du passerer en gruppe eller en app, vil ID1 markere det med en let vibreren. I teorien kan du derfor, med masser af øvelse, fremtrylle enhver app uden at skulle skele til skærmen.
Det virker alt efter hensigten, men det kræver en del tålmodighed fra brugeren. Dels skal du forberede på at få mange, rigtig mange, fejlåbninger af apps. Man træder nemlig let ved siden af, og får fejlvalgt den app, der ligger enten lige under eller over det ønskede.
Samtidig ordnes dine apps ikke automatisk efter genrer. Det skal du selv stå for – hvilket er en træg og ikke synderlig logisk proces, hvor du først skal long-presse fra hjemmeskærmen, finde frem til den rette gruppe og tilføje den manuelt.
Derfor fandt jeg det til tider nemmere at finde mine apps ved at swipe ID’s pendant til app-bakken frem fra højre: en alfabetisk liste over apps. En input-type der minder om Windows til smartphones.
Desuden er ID1-interfacet krydret med et par fikse detaljer såsom double-tap-to-wake eller tegne-genveje, hvor du ved eksempelvis at tegne et C på den slukkede mobil åbner op for kameraet. Og det virker!
Den mavesure kritik
Efter at have benyttet den særlige interface i en lille uges tid er ID1 og jeg stadig ikke blevet rigtig gode venner.
På sin vis giver det mig flashbacks til perioden 2005-2010, hvor et væld af aktører forsøgte sig med mere eller mindre opfindsomme interfaces til den gryende smartphone-revolution. Der var nogle gode idéer imellem – men en god idé alene kan ikke bære et produkt.
Se også: Nokia gør smartphone-comeback næste år
Projekter som Maemo, PalmOS, MeeGo, Symbian, webOS florerede, men overlevede, som bekendt, ikke. I dag er det to aktører, iOS og Android, der dominerer suverænt, og dermed dikterer de, hvordan interfaces skal designes. Denne dominans ses ikke bare på de enkelte enheder, men afspejles i al moderne app- og webudvikling.
Jeg frygter derfor, at ID2ME, med deres gentænkning af touch-interfacen mest af alt kommer til at clashe med, hvordan apps og hjemmesider i dag designes. Som slutbruger tvinges man derfor til jonglere mellem to forskellige, modsatrettede interfaces – en skizofren oplevelse.
Men jeg vil ikke udelukke, at jeg muligvis bare er gammel og mavesur, for det er et årti siden, at jeg har forladt den 15- til 25-årige målgruppe. En gruppe, som givetvis både er mere opsat på at, og med større lethed kan, tilegne sig nye brugergrænseflader.
Men den grundlæggende problematik – at man bliver pingpong-bold mellem ID2ME’s interface og resten af verdenens brugergrænseflader – svæver dog stadig tungt over ID1’s fremtid.
Kamera skuffer fælt
Er der nogen brugere, der snapper fotos som aldrig før, så er det de unge mobilbrugere. Derfor er forventningerne store til ID1-kameraet, som jo er henvendt til dem. Og 13 megapixel kamera med Sony-modul og 5 megapixels frontkamera lyder som sådan heller ikke ringe.
Men når optikken kun er på f/2,8 og frontkameraet slet ikke har autofokus, slår det skår i forventningerne. Og efter en tid med kameraet er det vist: ID1 tager ringe billeder.
Læs også: Dansk mobil fås i 24 karat guld
Er der lys nok omkring dig, kan du opnå hæderlige resultater – men så snart du zoomer ind, falder detaljerne hurtigt fra hinanden. Farverne er samtidig noget kedelige og præget af et rosa hotspot i midten og grønlige kanter, og billederne er underbelyste.
Når der bliver mørkt, bliver alt forværret, og medmindre du supplerer med fotolys, vil der ikke kunne hives brugbare fotos hjem.
Nuvel – ID1 tager ikke de bedste fotos, og det beskæmmes yderligere af en sløv, sløv fokusering, som tager sig mere end god tid til at stille skarpt. Frontkameraet er her langt hurtigere – men det er, fordi det slet ikke forsøger at fokusere – og resultaterne er derefter.
Videoer optages i op til Full HD, og den værste støj er nu skjult af den lavere opløsning. Men med ingen form for stabilisering bliver optagelserne nemt rystede – og både kontrast og farver er fortsat kedelige at se på.
Summa summarum: ID1’s kamerapræstation hører utvivlsomt til budgetklassen. Øv.
Lys idé, ringe udførsel
ID1’s grundpræmis, at der er et behov derude for en enklere smartphone til de unge derude, køber jeg gerne. At den så ovenikøbet er dansk, trækker kun opad. Men ID1 er bare ikke mobilen til den niche.
ID2ME’s første smartphone tynges af den for særprægede interface og de mentale krumspring, den kræver, designsjusk og nogle skrabede komponenter (skærm, højttaler og headset).
Samtidig er visse komponenter under al kritik. Den tvivlsomme oplader og det både sløve og sløje kamera alene bør give grund til betænkning.
Prisen på rundt regnet 4.000 kroner redder heller ikke mobilen – for det placerer den midt mellem langt mere kompetente telefoner som Samsung Galaxy S6 og Apple iPhone 6.
Det bliver desværre en dumpekarakter til ID1: 2½ ud af 6 stjerner.
Se også: Danske ID1-smartphone til test: Første kig [WEB-TV]
Fordele:
- Udskiftelige covers
- Dual-SIM
- Rimelig ydelse
Ulemper:
- Interface kræver tilvænning
- Tvivlsom (farlig?) oplader
- Ringe højttalere og headset
- Dårligt kamera
- Uimponerede skærm
- Høj pris