Microsoft My Phone (synkroniserings service) test

Sms, fotos, aftaler og alt andet indhold på mobilen kan med få klik sikkerhedskopieres. Vi har smugtestet på My Phone-servicen.

Microsoft My Phone (synkroniserings service) test

My Phone er Microsofts kommende backupservice til mobiltelefoner med styresystemet Windows Mobile.

Et lille synkroniseringsprogram på mobilen kommunikerer med My Phone-serveren, og skaber en onlinekopi af alt indhold fra telefonen. Det vil sige at kalender, kontakter, sms-beskeder, fotos, musik osv., kan tilgås via browseren på en computer.

Via webinterfacet kan indholdet vedligeholdes. Gamle beskeder eller fotos kan enten slettes eller gemmes online. Det er også muligt at oprette eller opdatere kontakter og kalenderen. Efterfølgende kan rettelserne føres tilbage på mobilen.

Ny mobil…

Det rigtig smarte ved Microsoft My Phone kommer, når man får en ny mobiltelefon.

Først sørger man for, at den gamle mobil er fuldt synkroniseret med tjenesten. På den nye installeres My Phone-programmet. Kort efter er alt dit indhold overført til den nye mobil.

Kommer til efteråret

Microsoft My Phone fungerer ret godt – også selvom tjenesten stadigt kun er tilgængelig via en lukket betatest.

Udviklerne har stadig lidt udfordringer at løse – blandt andet har den flere gange dubleret en række af kalenderaftalerne i min mobil.

My Phone bliver en kærkommen service på Windows-mobiler, som alle forbrugere vil få stor glæde af. Det forventes også, at My Phone kommer til at integrere med onlineservices som Facebook.

Microsoft My Phone kommer på markedet i efteråret og bliver i sin grundudgave gratis.

Fortsættelsen:

Fortællingen har egentlig ingen ende. Næste relevante historie kom her. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 30/3/2009 havde redaktionen fokus på nyheden; 10 ting du ikke må gå glip af – Den finder du her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..