Tre billige Android-smartphones – hvad skal du vælge?

På udkig efter en lavpris-smartphone? Vi har samlet tre bud på Android-mobiler til under 2.300 kroner.

Tre billige Android-smartphones – hvad skal du vælge?

Vi er netop gået ind i juni måned og foråret er vel overstået, det samme er lanceringen af nye mobiler i første halvdel af 2012.

Men hvilke telefoner skal man vælge når man skal ud og have ny og budgettet er småt? Vi har kigget på tre udvalgte mobiler fra tre forskellige producenter, sammenlignet dem, og giver her vores bedste bud på din kommende budget-smartphone.

Med i sammenligningen er Huawei, den nye dreng i klassen, HTC der har siddet på den danske Android-trone, og Motorola der tidligere har haft stor succes, men som nu kæmper en kamp om at komme tilbage.

Vi har valgt én mobil fra hver producent til en maksimumspris på 2.300 kroner uden abonnement, ifølge Mobilpriser.dk.

De udvalgte telefoner er Huawei Honor, HTC One V og Motorola Defy +. Mobilerne er blevet sammenlignet på udvalgte specifikationer i en tabel, så der er et let overblik.

Vi giver mobilerne stjerner der angiver, hvor godt et køb, der er tale om, i forhold til de andre i testen. Flest stjerner er således lig med det bedste køb.

Mobilerne kort

Huawei Honor er en stærk mobil til prisen, med et pænt design og et brugervenligt system, klarede den sig godt i vores mobiltest, og løb afsted med seks ud af seks mulige stjerner. Dens processor er med til at give en flydende oplevelse. Men den negative del af Huawei Honor er helt klart tastaturoplevelsen.

HTC One V har et stærkt design – det stærkeste i denne sammenligning. One V har et par svage punkter, og endte i testen på to ud af seks stjerner. Den leveres dog med det nyeste Android styrestem direkte fra salgspakken, samt en række brugeroptimerede funktioner. One V har den mindste skærm i denne sammenligning, og helt klart også den bedste lommestørrelse – samt bedste kamera- og lydoplevelse.

Motorola Defy +  – sammenligningens ringeste design, men den kan til gengæld tåle vand, støv og fugt. Defy+ er hurtig i vendingen i dagligdagsbrug, men i sit udtryk er der langt op til One V og Huawei Honor – men den holder hvad den lover til prisen.

  Huawei Honor HTC One V Motorola Defy+
Processor 1,4 GHz singlecore 1 GHz singlecore 1 GHz singlecore
Ram 512 MB 512 MB 512 MB
Skærm 4,0 tommer 480×800 pixels 3,7 tommer 480 x 800 pixels 4,0 tommer 480 x 854 pixels
Hukommelse 4 GB intern – op til 32 GB ekstern 4 GB intern – op til 32 GB ekstern 1 GB intern – op til 32 GB ekstern
Kamera 8 megapixels med LED-blitz 5 megapixels med LED-blitz 5 megapixels med LED-blitz
Batteri 1930 mAh 1500 mAh 1700 mAh
Dimension 122 x 61 x 11 mm 120.3 x 59.7 x 9.2 mm 107 x 59 x 13.4 mm
Vægt 140 g 115 g 118 g
Android version

2.3.6 Gingerbread – opgraderes til 4.0

4.0 Ice Cream Sandwich 2.3 Gingerbread
Dagspris 1.799 kroner 2.290 kroner 1.873 kroner
Vurdering * * * * * * * * * * * * *

 
Priserne er indhentet den 5. juni 2012. 

Huawei Honor med Android 2.3 og kan opgraderes til 4.0

Her er vinderen

Men hvilken mobil skal man så vælge hvis ikke det allerede nu er åbenlyst?

I denne opgørelse og prisklasse, på Android-systemet, er Huawei Honor vores bedste bud. Den holder hvad den lover, og overrasker brugeren, ved at levere mere end man kan forvente i denne pris-kategori.

Den har kke fede kamerafeatures som HTC One V, eller holder til vand i en kande som Motorola Defy+, men den har den bedste batteritid, den bedste smidighed i systemet og giver mest “value for money”.

Sidste års modeller er stadig aktuelle

Men er du mere til sidste års modeller, er der også her telefoner at vælge imellem.

Vi har udvalgt tre mobiler fra 2011, som specifikationsmæssigt ligger sig tæt op af hinanden; Samsung Galaxy S Plus, Sony Ericsson Xperia Neo V og LG Optimus Black.

  Samsung Galaxy S Plus Sony Ericsson Xperia Neo V LG Optimus Black
Processor 1,4 GHz singlecore 1 GHz singlecore 1 GHz dual-core
Ram 512 MB 512 MB 512 MB
Skærm 4,0 tommer 480 x 800 pixels 3,7 tommmer 480 x 854 pixels 4,0 tommer 480 x 854 pixels
Hukommelse 8/16 GB intern – op til 32 GB ekstern 1 GB intern – op til 32 GB ekstern 2 GB intern – op til 32 GB ekstern
Kamera 5 megapixels 5 megapixels med LED-blitz 5 megapixels med LED-blitz
Batteri 1650 mAh 1500 mAh 1500 mAh
Dimension 122.4 x 64.2 x 9.9 mm 116 x 57 x 13 mm 122 x 64 x 9.2 mm
Vægt 119 g 126 g 109 g
Android version 2.3 Gingerbread 2.3 Gingerbread 2.3 Gingerbread
Dagspris 1.885 kroner 1.610 kroner 1.929 kroner

 Priserne er indhentet den 5. juni 2012. 

Sammenlignet med hinanden ud fra specifikationerne er mobilerne meget lig hinanden, de skiller sig ud på hver deres punkter, men ender alligevel i vores sammenligning med uafgjort.

Galaxy S Plus og Xperia Neo V, er begge mobiler der er en revideret udgave af deres originale succeser. Mens LG Optimus Black kun findes i én udgave.

Men ikke desto mindre har testen vist en klar fordel til Galaxy S fra 2010, der i vores anmeldelse fik seks ud af seks stjerner efter en større opdatering af enheden.

Galaxy S var en succes kun overgået af HTC Desire, også fra 2010. Galaxy S Plus indeholder en endnu nyere software, og er dermed mindst en ligeså skarp konkurrent til de to andre modeller.

Samsung Galaxy S Plus med Android 2.3

Mere til historien

Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 27/5/2012 blev sagen bragt videre med artiklen; Microsoft vinder første slag om besked-patent – Det videre forløb i sagen finder du her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..