Samsung i8510 Innov8 – del 2 (produkttest)

DEL 2 - Skærm og musik: Innov8 er proppet med multimedie, men er det noget værd?

Samsung i8510 Innov8 – del 2 (produkttest)

Multimedie og underholdning er nøgleordene, når det kommer til Samsung i8510 Innov8. Og med specifikationer, der blandt andet tæller otte megapixels kamera, 2,8" skærm og Symbian Series60, tegner det også godt.

Første indtryk af kameraet er ret fedt, da objektivdækslet har fået en automatisk lukker-funktion. Det betyder at man kan glemme alt om manuelt, at skulle trække dækslet fra, inden man tager et billede. Nu holder man bare kameraknappen inde, og så åbner dækslet automatisk.

Lysføleren i kameraet klarer sig nogenlunde, men som sædvanlig er kvaliteten meget skiftende, når det kommer til inde- og udelys, aften, manglende belysning og så videre. Ved lav belysning bliver billeder problematiske, men udenfor er billederne imponerende flotte.

Autofokusen er en af de bedste, som jeg har testet. Den skifter nemt mellem makro og landskab, og det kræver meget lidt fin-indstilling før et billede er optimalt.

Når alt kommer til alt er kameraet hundrede procent godkendt, og netop på det område ligner Innov8 en god konkurrent til Sony Ericsson C905.

Skærm og video

Skærmen er på hele 2,8 tommer, og det er rigtig stort. Det gør, at der er godt med plads på hovedskærmen. Opløsningen på 240 x 320 pixels er ikke helt i top ved dagligdagsbrug, men får man komprimeret video i den rigtige kvalitet, er videoafspilning lige så flot, som f.eks. Nokia N85.

Der skal dog ikke mange fejltrin til før, at videokvaliteten falder, og det virker som om, at skærmen er meget følsom, når det kommer til kvalitet.

Som viewfinder for kameraet gør skærmen sig til gengæld rigtig flot, og generelt set, er der ikke mange muligheder for, at pege fingre af den. Video og skærm er dog ikke helt til topkarakter.

Musik og konklusion

Da Innov8 kører på Series60 medfølger den velkendte musikafspiller fra f.eks. Nokia N85 og N73. Og ligesom ved det meste andet ved Series60, er det svært, at påpege nogle fejl her.

Samtidig har telefonen et 3,5 mm jackstik, og medfølgende headset er rigtig høj kvalitet. Lyden er til topkarakter, og hvor Samsung tidligere har haft problemer med lav maksimum volume, kan headsettet virkelig blæse en omkuld.

Innov8 har også 16 GB intern hukommelse, så man skal ikke være nervøs for mangel på plads. Skulle der være behov for mere, er der plads til microSD-kort.

FM-radioen med RDS er ligeledes godkendt, og til sammenligning fungerer den også ligesom andre Series60-enheder.

Af andre ting har Innov8 Realplayer, zip-program til udpakning af zip-filer, digital ramme-funktion og en masse andre funktioner, som vi vil komme ind på senere på ugen.

Men når det drejer sig om musik, skærm, video og kamera får Samsung i8510 Innov8 topkarakter. Skærmen mangler lige det sidste, men musik og kamera trækker op igen. 6 ud af 6 stjerner.

Artikler om Innov8
 – Samsung i8510 Innov8 – del 1 (produkttest)
 – Samsung i8510 Innov8 – del 2 (produkttest)

I morgen…
Onsdag, vil Mobilsiden.dk kigge nærmere på internet og forbindelser i Samsung i8510 Innov8.

Mere til stoffet

Emnet er stadig relevant. mobilsiden fulgte op på historien. 21/11/2008 publicerede redaktionen artiklen om Samsung Omnia – kæmpetestKlik her og læs den fulde artikel.. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..