Sony Ericsson C903 (produkttest)
Den er knaldrød – så man får hurtigt opmærksomhed når Sony Ericsson C903 lægges frem. Det er klart den kraftigste røde farve vi har set længe på en mobil – men det gør bare denne ekstra smart.
C903 er udført i Sony Ericssons vanlige gode kvalitet. Mekanismen i slideren hører til blandt de bedste og den horisontale åbnings-låge som sidder foran kameralinsen, har bestemt heller ingen problemer.
Betjeningstasterne på fronten har en god afstand som minimerer risiko for fejltryk. De almindelige taltaster er store, men underlaget opleves lidt for blødt, og tasterne fungerer således bedst når spidsen af fingeren benyttes.
Brugeroplevelsen er klassisk
Selvom der er tale om en helt ny mobiltelefon indeholder C903 stadig de klassiske Sony Ericsson værdier.
De grundlæggende menupunkter ligner sig selv, dog med det lille tvist at mobilen vibrerer når der navigeres rundt i interfacet.
Sony Ericsson C903 har både FM-radio, musikafspiller og et kamera på fem megapixels. Alle dele er lette og lige til at betjene. Har du før haft en Sony Ericsson kommer du hurtigt i gang.
Navigation og sportsprogram
Wayfinder Navigator er med i C903 ved leveringen. Dette program forvandler mobilen til en mini-navigator med stemmevejledning og det hele.
Programmet opfylder fint sin funktion uden at være snasket ind i en masse unødvendige features.
Google Maps og et sportsprogram med navnet Tracker er også installeret. Tracker kan holde styr på dine løbe og motionsture – og en rute kan på computeren vises i Google Earth. Tracker er et godt og effektivt program.
Rimeligt kamera
Helt almindelige fotosituationer klares fint af Sony Ericsson C903. Kameraet på fem megapixels tager rimeligt fine billeder – særligt i godt lys.
Videokamera-delen kan bruges til små film optagelser (320×240 pixels) til f.eks. Youtube eller Facebook. Men kvaliteten er ikke blandt de bedste på markedet.
Når mobilen holdes vandret er der let adgang til kameralignende knapper, som får C903 til at minde om et digitalt lommekamera.
Billeder taget med Sony Ericsson C903
Walkman med musik og radio
Med meget få undtagelser ligner musikafspilleren i C903 den som findes i Walkman-serien.
Lydkvaliteten er som altid med Sony Ericsson i orden, men hovedtelefonerne er triste. Det er et standard headset og altså ikke den berømte in-ear model. Det er noget som trækker ned.
Der kan ikke tilsluttes egne hovedtelefoner til C902, da mobilen ikke har 3,5 mm. standardstik.
FM-radioen har RDS samt funktionen TrackID der på få sekunder kan fortælle dig, hvad en given sang i radioen hedder.
Ringe internetadgang
Sony Ericsson C903 er ikke mobilen du skal vælge, hvis du gerne vil gå rigtigt på nettet.
Internetbrowseren egner sig kun til websites som er specielt tilpasset mobilen. Åbnes en almindelig side, er brugeroplevelsen mangelfuld.
Den gode nyhed er, at du udmærket kan åbne f.eks. vejrudsigten eller den mobile Facebook-version.
Samlede konklusion
Bløde former og kun 96 gram er med til at trække mobilen op i point. Det samme er musikafspiller og tildels kameraets kvalitet.
På plussiden er også, at C903 kan synkronisere kalender og kontakter, via Microsoft Exchange.
Lidt for bløde taltaster, manglen på 3,5 mm. jackstik og trådløst netværk samt internetbrowseren trækker ned.
Sony Ericsson C903 er alt i alt en dejlig mobiltelefon. Uden abonnement fås den ned til 2.000 kroner – hvilket gør den konkurrencedygtig.
Alt i alt en fræk klassiker til fem ud af seks stjerner.
Læs også:
Video: Oplev Sony Ericsson C903