HTC Flyer – vores første indtryk
Flyer er HTC’s bud på en syv-tommers Android-baseret tabletcomputer, der skal konkurrere Samsung Galaxy Tab – og ikke mindst Apples iPad.
HTC Flyer har samme størrelse som Galaxy Tab – altså syv tommer. Mens iPad er oppe på 9,7 tommer. Og størrelsen er et af argumenterne for at købe enten Flyer eller Tab, specielt hvis man som jeg synes, at iPad er lidt for “kluntet” til at slæbe rundt på.
I forhold til Samsung, så har HTC gjort rigtigt meget ud af, at Flyer skal være “sin egen” og en gennemført HTC-oplevelse. Derfor finder man, som i HTC’s andre enheder, brugerfladen HTC Sense oven på Android-systemet (version 2.3.3 – bliver senere opdateret til Android 3.0 Honeycomb).
HTC Sense er på Flyer i sin version 3.0 – præcis som i den kommende smartphone HTC Sensation. Det betyder 3D-grafik og nye funktioner.
En forstørret mobil?
iPad er en stor iPhone og Galaxy Tab fik kritik for, at være en forstørret udgave af Samsung Galaxy S. Og ja. HTC Flyer, er på de fleste områder en syv-tommers version af HTC Sensation.
Brugeroplevelsen er fuldkommen som den kendes fra producentens smartphones. Så her får du ingen overraskelse. Dog har forside-skærmene fået et tvist, i form af 3D-grafik, og en flot animeret vejrudsigt hen over skærmen.
Selve program-menuen ligner sig selv, men HTC’s designere har heldigvis valgt at udnytte den store skærm til spil-screen visninger i f.eks. kontakter og kalender – hvilket fungerer glimrende.
Låse-skærmen er smart!
Den nye låseskærm (lockscreen), som kommer med HTC Sense 3.0, er MEGA smart! Der kan opsættes fire genveje, som kan åbnes direkte, blot ved at trække “låse-ringen” op på app’en. Det betyder, at man ved sine fire mest brugte funktioner kan springe en masse trin over.
Jeg synes, at låseskærmen er virkelig genial, men jeg savner allerede muligheden for at kunne sætte mere end fire genveje op.
Se i øvrigt nedenstående web-TV indslag, hvor vi demonstrerer den nye funktion.
Web-TV: Se den nye låseskærm
Skærmen er trist
Touch-skærmen, en TFT-type med en opløsning på 1024 x 600 pixels, er en trist oplevelse.
Det er svær at se udendørs – og selvom betragtningsvinklen er rimelig god, fremstår oplevelsen for øjnene ikke særligt overbevisende.
Følsomheden i skærmen er tilgengæld helt godkendt.
Lækker 3D-oplevelse
3D-oplevelsen er faktisk meget sej – og widgets på forsiderne, skiller ad, når man forsigtigt trækker skærmen fra side til side – men denne gratiske detalje fungerer kun med HTC’s egne widgets.
Ved horisontal visning ligger de øvrige skærme som gennemsigtige skygger i baggrunden, og det virker derfor enormt intuitivt, at man kan bladre ved at trække i skærmen.
Desværre er denne visning ikke en del af grafikken, når Flyer holdes lodret (vertikalt). Det er synd, at denne detalje ikke er kommet på plads.
Ved at trække fingeren hurtigt hen over skærmen, kan man få grafikken til at spinne lynhurtigt som et hjul. Det ser sejt ud – men er langt fra altid hundrende procent flydende – og nogle gange udvaskes ikongrafikken, når man igen er landet på den ønskede skærm – med andre ord, ikke godt nok!
Vi tester videre
Vi er i fuld gang med at teste HTC Flyer og lave den samlede test færdig.
Men det første indtryk er, at den er prissat ALT for højt, i forhold til markedet. Den store udgave med 32 GB hukommelse, WiFi og 3G har en vejlende pris på cirka 5.200 kroner – men er set væsentligt dyrere.
Til sammenligning kan en tilsvarende Samsung Galaxy Tab købes til under 3.000 kroner og 32 GB iPad 2, ligeledes med WiFi og 3G, koster godt 5.300 kroner.
Prisen på HTC Flyer er derfor SÅ meget for dyr.
I vores samlede test, kommer vi ind på notat-pennen, meget mere om notat-funktionen og ikke mindst ser vi på internetdelen – og giver vores karakter.
Opdatering: Læs den komplette anmeldelse af HTC Flyer
Læs også:
– Teleselskaberne synes HTC Flyer er for dyr
– TEST: iPad 2 – stadig den bedste
– Første kik på LG Optimus Pad
– Derfor skal du vælge iPad 2
– Billige tablets er penge ud af vinduet
– Stor test af fem tablets
– Advarsel: Hold dig fra billige tablets
Web-TV: Preview på HTC Flyer
Mere om sagen
Her får du den kronologiske fortsættelse i historien og anvisning til absolut seneste nyt om temaet. mobilsiden fortsatte fortællingen. 1/5/2011 gik vi videre med en artikel omkring emnet Nu falder tablet-priserne – Klik her og læs artiklen.. Seneste tidende om temaet kan du læse her..