Guide til 5G-bredbånd: Så let er det at komme i gang
5G-bredbånd, 5G-internet, internet via 5G og 3Internet. Lige så mange navne der er for bredbåndsteknologien, lige så let er det at komme i gang med den.
Vi guider dig her til, hvordan du kommer i gang med 5G-internet i din husstand og gør dig klogere på, hvad du kan bruge 5G til. Find også ud af, hvilke fordele den trådløse bredbåndsteknologi har.
Se også: Guides til mobilt bredbånd og Wi-Fi
Hvordan får man 5G-bredbånd?
Det er utrolig nemt at få 5G-bredbånd til hjemmet. Faktisk er det den bredbåndsløsning, der er hurtigst og nemmest at komme i gang med.
Alt du skal gøre er at bestille 5G-internet hos et teleselskab såsom 3, der sælger 3Internet. På teleselskabets hjemmeside indtaster du din adresse, og hvis teleselskabet dækker dit område med hurtigt og stabilt 5G-internet, kan du gennemføre bestillingen i løbet af få minutter.
Oplys blot dine kontaktoplysninger, leveringsadresse og betalingsoplysninger, og så er det hårde arbejde faktisk overstået.
Efter nogle dage modtager du en gratis 5G-lånerouter og et simkort med posten. I pakken finder du også en simpel vejledning til, hvordan du indsætter det tilsendte simkort i din 5G-router. Nu skal 5G-routeren blot tilsluttes strøm, og i løbet af ganske få minutter har du lynhurtigt og stabilt 5G-internet i hjemmet.
Med 5G-internet slipper du altså for at skulle have gravet kabler ned i jorden, ligesom der heller ikke er behov for et potentielt dyrt teknikerbesøg. 5G-internet er så nemt at opsætte, at de fleste kan gøre det selv uden besvær.
Når der er strøm til 5G-routeren, er det blot et spørgsmål om at koble alle hjemmets enheder til routeren – enten via LAN-kabel eller via det trådløse Wi-Fi-netværk. Netværkets navn og kodeord finder du på et klistermærke på selve routeren – typisk bagpå eller nedenunder.
Find det nye Wi-Fi-netværk og indtast adgangskoden på husstandens smartphones, tablets, computere, tv, printer og andre netværksenheder, og så er alle kørende med hurtigt og stabilt 5G-bredbånd. Så bliver det vist ikke meget nemmere.
Find billig 5G-internet hos 3
Hvad kan man bruge 5G-bredbånd til?
Mulighederne med 5G-internet til hjemmet er nærmest uanede. 5G-internet er mange steder i Danmark lige så hurtigt – hvis ikke endda hurtigere – end de hastigheder, som mange danskere kan opnå via fibernet.
5G kan matche fibernettets hastigheder
Bor man et sted med godt signal til teleselskabernes høje 5G-frekvenser, kan man opnå downloadhastigheder via 5G-bredbånd på helt op mod 1.500 Mbit/s. Med så høje hastigheder – selv med ”bare” et par hundrede megabit i sekundet – kan man downloade store spil, softwareopdateringer og film/serier til offlinebrug på ingen ting.
Se også: Sammenlign priser og tilbud på 5G internet
Streaming, browsing og gaming med 5G
5G-internet kan som udgangspunkt bruges til alle de samme ting, som man vil bruge fiber eller andet kablet bredbånd til. Du kan browse internettet tyndt, scrolle de sociale mediers indhold til bunds, streame film og serier og ikke mindst spille online spil med lav forsinkelse/responstid.
5G-internet har meget kortere forsinkelse end 3G- og 4G-internet, og derfor kan man med 5G-internet i hjemmet sagtens spille online spil, der kræver en hurtig bredbåndsforbindelse. Det kræver selvfølgelig, at man befinder sig i forholdsvis tæt afstand til de nærmeste hurtige 5G-mobilantenner, som giver godt signal, høje hastigheder og lav responstid.
På teleselskabernes hjemmesider kan du slå din adresse op og se, hvor god dækning og hvilke hastigheder du kan få med 5G-internet.
Tag 5G-netværket med i sommerhus
5G-bredbånd er desuden en yderst fleksibel bredbåndsløsning. Fordi 5G-routeren blot er tilsluttet en stikkontakt og får netværksforbindelsen fra teleselskabernes trådløse mobilnet, kan du bruge 5G-routeren i hele Danmark, så længe det er tilsluttet en stikkontakt.
Du kan for eksempel tage 5G-routeren med i sommerhus, så alle gæster er sikret hurtigt internet. Eller hvis du kører rundt omkring i Danmark i campingvogn, kan du også på den måde få hjemmets internet med på farten. Mulighederne er uendelige.
Prøv 5G uden risiko i 30 dage
Tror du, 5G-internet er noget for dig? Så kan du helt risikofrit prøve 5G-bredbånd fra 3 kaldet 3Internet i op til 30 dage.
Med 3’s tilfredshedsgaranti kan du finde ud af, om 5G-internet kan dække dig og din husstands behov.