Kamerakongen sætter trumf på med Galaxy S23 Ultra

Samsung Galaxy S23 Ultra er den bedste kameramobil på markedet lige med utallige kamerafunktioner krydret med høj brugervenlighed.

Kamerakongen sætter trumf på med Galaxy S23 Ultra


Sponseret indlæg skrevet i samarbejde med Samsung.

Samsung har længe været med helt i toppen inden for smartphone-fotografering, og S23 Ultra konsoliderer kun den topplacering yderligere.

Det skyldes flere ting, hvor af nogle ikke er så umiddelbart iøjnespringende, mens andre er det, for eksempel at den nu har et hovedkamera på 200 megapixel. Hvis du er i tvivl, så er det mange megapixel: Galaxy S10 fra 2019 kom for eksempel med et 16 megapixel-kamera.

Samsung Galaxy S23 Ultra er ikke den første telefon med et 200 megapixel -kamera, men den skiller sig ud med sin brug af Samsungs egen HP2-sensor. Denne banebrydende teknologi gør det muligt for telefonen at udnytte de 200 megapixel til at tage de måske bedste billeder, som en mobil hidtil har været i stand til – og det siger ikke så lidt.

Se også: Reparation af Samsung Galaxy S23 Ultra

Se også: Bedste kameramobil

200 megapixel bliver brugt til super-pixels

De 200 megapixel i sig selv egentlig ikke så interessante, men det er måden, de bliver brugt på. Samsung bruger nemlig 16-til-1 pixel-binning.

Det betyder, at kameraet kombinerer 16 megapixel til en super-pixel for at skabe de mest optimale billedforhold.

Dette har enorm stor positiv betydning for farver, skarphed, kontraster, detaljer og nuancer, når man zoomer meget ind. Har du prøvet at zoome meget ind med din nuværende telefon, oplever du formentlig, at skarpheden ryger, farverne bliver mere grumsede, kontraster flyder mere sammen og generelt at billedet blive af dårlig kvalitet.

Den måde, som Samsung udnytter de 200 megapixel på i Galaxy S23 Ultra gør, at man bibeholder den høje kvalitet på billedet, selvom man zoomer meget ind.

Se også: Hvad gør et mobilkamera godt?

Zoom som aldrig før

Det er som sagt hovedkameraet, der har 200 megapixel. Derudover har vi et 12 megapixel ultravidvinkelkamera og to 10-megapixel telekameraer. Alle fire objektiver kan prale af lynhurtig fokusering og matchende farve, kontrast og eksponering.

Det første teleobjektiv tilbyder 3x optisk zoom, mens det andet tilbyder 10x optisk zoom og op til 100x digital zoom, det Samsung kalder for Space Zoom.

De 10 gange optisk zoom er med til at skille S23 Ultra ud fra langt de fleste andre telefoner. Funktionen giver rigtig gode muligheder for at komme tæt på et objekt, uden at det går ud over billedkvaliteten – også selvom man står på lang afstand. Man kan altså zoome rigtig meget og stadig få skarpe billeder.

Med 100 gange Space Zoom bør man bruge et stativ / tripod, så telefonen står helt stille. Så er det til gengæld muligt at tage billeder af noget, der er ekstremt langt væk og samtidig få fin billedkvalitet. Her kan du se billeder taget med telefon placeret på tripod.

Hvis man ikke har et stativ med sig på farten, så går det faktisk alligevel at zoome 100 gange ind på billedet og stadig få rigtig fin kvalitet. Herunder kan du se billeder taget håndholdt.

Uanset hvad, er den høje kvalitet, når man zoomer ind, en unik funktion for Galaxy S23 Ultra.

De bedste mørkebilleder

Fotografering i svagt lys er lige så imponerende som de 10 gange optisk zoom. De forbedrede funktioner til at fotografere om natten – Nightography – giver bedre muligheder for at tage flotte billeder, når det er mørkt.

Samsung har samarbejdet med Qualcomm om billedsignalet, ISP, for at sikre kameraets ydeevne ved svag belysning og for at minimere støj. Visuel støj, der normalt ødelægger billeder taget i dårligt lys, korrigeres af en ny AI-drevet algoritme til behandling af billedet, som forbedrer motivets detaljer og farvetonen i billedet.

HDR-funktionen sikrer afbalancering af eksponeringen og bevare detaljerne i skyggerne. Hvidbalancen opretholdes godt, og støjen holdes på et minimum.

Portrætter taget i mørke kan blive rigtig flotte – med det rigtige kamera. Mange ting kan nemlig gå galt, hvis man vil have et flot portræt taget i mørke. S23 Ultra er blevet stærkt forbedret på den front takket være digitale bokeh-algoritmer, der analyserer hår, hud og øjne, før der tilføjes sløring. Alle tre billeder herunder er taget inden for i halv mørkt rum.

Derudover er der også en række funktioner indbygget i kamerabrugerfladen, som er uhyre enkle at gå til, men som kan give nogle rigtig spændende muligheder for at tage anderledes billeder. For eksempel til selfies / portrætter.

RAW-funktion til professionelle

Raw-funktionen i S23 Ultra kræver næsten et kapitel for sig og viser, at Samsung Galaxy S23 Ultra ikke kun er for fotografentusiaster, men også for professionelle.

Med sit 200-megapixelkamera og Adobe Lightroom-integration som standard billedredigeringsprogram via Samsung Expert RAW-appen har brugerne stor kontrol over deres billeder. Den understøtter billeder med hele 50 megapixel. Denne integration giver adgang til professionelle funktioner og kontrol på pixelniveau, der giver brugerne en uovertruffen redigeringsoplevelse.

Resultaterne af redigering af billeder taget med Expert RAW-appen kan være fantastiske og mulighederne med S23 Ultra er nærmest uendelige. Expert RAW-appen kan downloades gratis fra Galaxy App Store og Google Play.

Video i 8K

Galaxy S23 Ultra optager video i op til 8K med 30 billeder i sekundet. Den bruger nu hele sensorens bredde og leverer skarpe og flotte detaljerer i videooptagelserne.

Det er hovekameraet, der kan optage i 8K . Vælger man 4K, kan man optage det med alle kameraer på telefonen med rigtig god kvalitet, flotte detaljer og ingen støj og ikke mindst dejligt naturlige farver.

S23 Ultras hovedkamera optager også fremragende videoer i dårligt lys med fin skarphed og flotte farver.

I dag optager mange selfie-videoer og de bliver ikke bedre end med S23 Ultra. Selfie-videoer er af meget høj kvalitet og fanger flot detaljer og gengiver farver korrekt. Den populære musiker TopGunn har for eksempel optaget musikvideoen til sit seneste nummer med Galaxy S23 Ultra og for nyligt udgivet det til TikTok.

@topgunndk Hele musikvideoen er skudt på den nye Samsung Galaxy S23 Ultra! Shot #withGalaxy Betalt samarbejde med @samsungdanmark #fyp #topgunn #foraltid #music #dansktiktok #danmark ♬ original sound – TopGunn

Hvis man ikke vidste bedre, ville det praktisk talt være umuligt at se, at videoen er optaget med en telefon og ikke med traditionelt professionelt videokamera.

Se også: Bedste mobil til videooptagelser

Bedste kameramobil 2023

Kort og godt slår Samsung fast, at de har kongerne af kameraer i telefoner med S23 Ultra. Det er utrolig let at tage flotte billeder for almindelige brugere med point and shoot.

Ønsker man at lege med indstillinger og vil bruge kameraet til professionelt brug, så får man heller ikke bedre muligheder end med S23 Ultra.