En ny test af vinterdæk foretaget af tyske ADAC afslører, at valg af vinterdæk til en minibil kan blive en uventet dyr og usikker affære.
Dækproducenterne nedprioriterer nemlig i stigende grad de mindre dækstørrelser til fordel dæk til større biler.
Hver andet vinterdæk dumper i ny stor test
Den omfattende test af 15 tommer vinterdæk viser nedslående resultater for de mindre bilstørrelser. Ud af 16 testede vinterdæk i størrelsen 185/65 R15 er det kun to vinterdæk – Continental WinterContact TS 870 og Michelin Alpin 7 – der opnår en klar anbefaling.
Hele ni ud af 16 vinterdæk dumper direkte eller klarer sig så ringe på våd og tør vej, at de frarådes.
Særligt billige kinesiske dækmærker som Rockblade, Atlas, Sunny og Viking falder igennem på sikkerheden.
Bremseforskellen fra 80 km/t på våd vej betyder, at testens dårligste vinterdæk drøner forbi med 47 km/t, når det bedste vinterdæk holder stille.
Læs ogsåNye regler for vinterdæk i Danmark
Små dæk får den forældede gummiteknologi
Årsagen til det dårlige resultat findes hos dækproducenternes prioritering. I takt med at bilparken vokser mod tunge elbiler og store SUV’er, lægges udviklingsbudgetterne på de større dækstørrelser som 17 tommer og opefter.
Flere dækproducenter lader derfor vinterdæk på 15 tommer køre videre på forældet gummiteknologi. Det resulterer i både dårligere vejgreb i milde temperaturer og i en dramatisk ringere holdbarhed.
Læs ogsåHvornår skal man skifte til vinterdæk?
Gode helårsdæk frem for billige vinterdæk
Den manglende innovation i de mindre vinterdæk har en direkte konsekvens for dækøkonomien. Testen viser, at 15 tommer vinterdæk i gennemsnit holder blot 31.000 kilometer, før det er tid til udskiftning.
Til sammenligning har 17 tommer dæk en gennemsnitlig levetid på 45.000 kilometer – altså næsten 50 procent længere.
Dermed bliver besparelsen ved at køre i en lille bil med små og dårlige dæk ædt op af hyppigere dækskift. For bilister med et lavt eller mellemstort kørselsbehov viser ADACs målinger desuden, at moderne helårsdæk i samme størrelse i gennemsnit holder over 40.000 kilometer. Gode helårsdæk kan altså udgøre et både mere sikkert og billigere alternativ til billige vinterdæk.
Bliv klogere på vinterdæk
Er du i tvivl om, hvorvidt du skal vælge vinterdæk eller helårsdæk? Bliv klogere på fordele og ulemper ved vinterdæk og helårsdæk.
Læs også om de nye regler for vinterdæk, som trådte i kraft sidste år. Bliv også klogere på, hvornår man skal skifte til vinterdæk.
Sidst, men ikke mindst, har vi også undersøgt, om vinterdæk + sommerdæk eller helårsdæk er billigst.
Læs ogsåFordele og ulemper ved sommerdæk, helårsdæk og vinterdæk