iPhone 17e er officiel: Her er Apples nye prisbasker

Apple har netop præsenteret den nye iPhone 17e. Med A19-chip, nyt modem og en skarp pris er det Apples stærkeste bud på en billig mobil til dato. Se alle specs her.

iPhone 17e er officiel: Her er Apples nye prisbasker

Apple har netop løftet sløret for deres nyeste entry-level smartphone, iPhone 17e. Modellen kombinerer et elegant design med kraftfuld hardware og lander med en dansk startpris, der vil friste mange på jagt efter en ny iPhone.

Se også: Test af nyeste mobiler

Flagskibs-kræfter i en billigere indpakning

Selvom iPhone 17e er Apples billigste nye model, er der ikke sparet på kræfterne. Hjertet i telefonen er den lynhurtige Apple A19-processor, skærmen er en 6,1″ Super Retina XDR OLED-skærm med en lysstyrke på op til 1200 nits, som er beskyttet af det nye Ceramic Shield 2.

En anden stor nyhed er Apples eget C1X-modem, som leverer op til dobbelt så høje datahastigheder som tidligere generationer og er mere strømbesparende.

Se også: De absolut bedste Android-mobiler

Kameraet er et kompromis

Billed- og videodelen håndteres af et 48 MP Fusion-hovedkamera, der leverer optisk kvalitet ved 2x telefoto og videooptagelse i 4K Dolby Vision med Spatial Audio.

For første gang i en budget-iPhone ser vi også funktioner som Action Button, mens Face ID stadig sikrer nem og hurtig adgang til telefonen. Telefonen er bygget i et holdbart aluminium-design og er IP68-certificeret, så den tåler både vand og støv i hverdagen.

Men med det sagt, så er det på kameradelen, at forbrugerne går på kompromis i denne model i forhold til de dyrere modeller. Så er foto- og videokvalitet meget vigtigt for dig, er denne iPhone ikke for dig.

Se også: De bedste iPhones lige nu

Priser og lagerplads i Danmark

iPhone 17e dropper de helt små lagerstørrelser og kommer nu i farverne sort, hvid og pink med enten 256 GB eller 512 GB plads.

I Danmark starter priserne ved 5.499 kroner for 256GB-udgaven, mens den store model med 512GB koster 7.499 kroner.

Den leveres med det helt nye iOS 26, som giver fuld adgang til Apple Intelligence og de nyeste AI-funktioner.

Artiklen opdateres i øjeblikket…