Apples nye 5G-modem klarer sig dårligt i test
Apples eget nyudviklede 5G-modem kan ikke måle sig med konkurrenternes, afslører en ny rapport.
Apples længe planlagte projekt med at bygge sit eget mobilmodem er ved at se dagens lys. Som flere rapporter tidligere har antydet, vil udvalgte iPhone-modeller i 2025 have Apples 5G-modem.
Se også: De absolut bedste iPhones
Apple modem er ikke nært så avanceret, som Qualcomms
Sinope, som er modemmets kodenavn, er angiveligt ikke så avanceret som de nyeste modemmer fra amerikanske Qualcomm. I de første test har det ikke kunnet hamle op med de bedste på markedet, heriblandt dem fra amerikanske Qualcomm.
Det betyder, at det første Apple-modem er en nedgradering i forhold til den komponent, der i øjeblikket sidder i iPhone 16 Pro – som netop er fra Qualcomm.
I laboratorietests nåede det første Apple-modem op på downloadhastigheder på cirka 4 gigabit pr. sekund, hvilket er mindre end de tophastigheder, der tilbydes af Qualcomm-modemmer.
Alt dette peger på et første modem fra Apple, der kommer med nogle kompromisser, men sandsynligvis betyde besparelser i produktionen af iPhones.
Apple analytikeren Mark Gurman siger, at Apple i sidste ende planlægger at erstatte Qualcomm helt ved at lancere mere avancerede modemmer i 2026 og 2027.
Se også: Undgå spamopkald med ny iPhone-funktion
Nyt Apple modem kommer i iPhones næste år
Som tidligere rapporter har vist, planlægger Apple at tilføje sit nye 5G-modem til to nye iPhones i 2025, nemlig iPhone SE 4 i foråret og iPhone 17 til efteråret.
Mark Gurman bekræfter denne plan og tilføjer, at nogle budgetvenlige iPads måske også får modemmet i 2025.
Se også: Tjek priser på brugte iPhones
Perspektivering
Det er set før, at første udgaven af et Apple produkt, halter efter konkurrenterne. Det er dog ikke usandsynligt, at Apple med tiden vil indhale og måske overhale konkurrenterne, som vi for eksempel har set det med chipsets til iPhone, iPad og Macbooks.
Derfor kan Apples egne modems have en lys fremtid, selvom første generation angiveligt er dårligere end de nyeste modems fra Qualcomm. Og der er slet ingen tvivl om, at det vil betyde, at Apple kan tjene endnu mere på deres kommende iPhones.