Hver anden mellemklassetelefon solgt i Europa understøtter 5G
Under første kvartal af sidste år fandtes der overhovedet ingen mellemklassemobiler med 5G på det europæiske marked. I Q3 stod de for 20 procent af segmentet. I første kvartal af 2021 er halvdelen af de mellemklassemobiler, der sælges i Europa, 5G-mobiler i prisklassen 250-500 dollars. Det viser tal fra Counterpoint Research.
Se også: Billigste telefoner med 5G
De dyrere mellemklassetelefoner vinder frem
Understøttelse af næste generation af netværk er kun en del af det hele. Det var generelt mellemklassesegmentet i prisklassen 250-500 dollars, samt de billigere premiumtelefoner i prisklassen 500-700 dollars, der stod for væksten i Europa sidste år, på bekostning af Huawei. Huawei er næsten ude af markedet i Vesteuropa. De var populære i segmentet under 250 dollars, men de producenter, der overtog Huaweis markedsandele, har fokus på de lidt højere prisklasser. Analytikerne mener, at det er anledningen til, at prisklasserne 250-500 dollars samt 500-700 dollars oplevede vækst i periode, hvor økonomien ellers stod stille på grund af pandemien. Desuden er der mangel på attraktive modeller i prisklassen under 250 dollars.
Se også: De bedste telefoner med 5G
Kinesiske producenter stormer frem
Nyere mærker som Xiaomi, Oppo og OnePlus oplevede en kraftig vækst i salget sammenlignet med Q1 sidste år. Over en tredjedel af de telefoner, der blev solgt i mellemklassen og klassen for billigere premiummobiler, kom fra disse tre mærker.
Det sætter pres på Apple og Samsung i de prisklasser, men ifølge Counterpoint kan de to topaktører ikke vide sig sikre i flagskibssegmentet heller. Også i det segment haler Xiaomi, Oppo, OnePlus, Realme og Vivo inde på dem. Alle arbejder de desuden på foldbare flagskibe, hvilket, analytikerne mener, vil lægge endnu mere pres på Samsung og Apple.
Se også: Xiaomi er verdens næststørste producent af smartphones i Q2 2021