iPhone 14 får Bionic A15, 14 Pro får A16
Tilbage i marts lød det fra Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, at de iPhone 14 og 14 Max vil være udstyret med en A15-chip, mens Pro-modellerne vil være udstyret med det nye A16 Bionic-chipset. En ny rapport fra TrendForce bekræfter disse oplysninger.
Gammel processor, men mere RAM og stærkere GPU
I brancherapport fra TrendForce nævnes det, at i modsætning til tidligere tilbud er det kun de nyeste processorer, der anvendes i Pro-serien af iPhone 14. Mens iPhone 13 mini og iPhone 13 brugte det gang helt nye A15-chipset, gjorde de det med 4 GB RAM og en firekernet GPU, mens iPhone 13 Pro-modellerne brugte A15-chippen med 6 GB RAM og en femkernet GPU.
TrendForce mener at vide, at iPhone 14 og 14 Max må nøjes med sidste års chipset, men dog med mere RAM og GPU-kraft.
Årsagen til denne hardware-beslutning skyldes sandsynligvis de problemer, der er i tech-forsyningskæden i hele industrien, og derfor ville Apple ikke være i stand til at levere det nyeste chipsæt til sine billigere modeller. Apple vil hellere fokusere sin forsyningskæde på at levere den nyeste teknik til de dyrere Pro-modeller.
Se også: Billig iPhone 13
Får det betydning for antal iOS-opdateringer?
Uanset årsagen er Apples A15-chip stadig uhyre kraftfuld og det vil bestemt ikke være en deal breaker at have iPhones med denne chip.
Det bliver dog interessant at se, om de billigere modeller i 14-serien bliver opdateret med iOS i lige så lang tid som Pro-modellerne. Læs om rygter om iPhone 14.