iPhone 14: Specifikationer, funktioner, rygter og priser

Vi nærmer os hastigt en lancering af iPhone 14. I denne uges Fokus handler det om iPhone 14 og hvad vi kan forvente os af Apples populære smartphone.

Vi er nok ikke de eneste, der begynder at se frem til lanceringen af nye iPhones. Og der er efterhånden ikke længe til, for iPhone 14-serien forventes lanceret til september – og der begynder allerede nu at dukke mange informationer op. I denne uges afsnit af Fokus tager vi et kig på rygterne og forventningerne til iPhone 14 og iPhone 14 Pro med design, specikationer, funktioner og priser.

Se også: Køb den bedste iPhone nu eller vent på iPhone 14?

Mini-model af iPhone droppes

Ligesom tidligere kommer der fire modeller af iPhone 14, men år skulle Apple angiveligt opgive mini-modellen. Der har ikke været det forventede salg af iPhone 12 mini og iPhone 13 mini, og det giver derfor ikke mening at fortsætte med at tilbyde denne. Som erstatning kommer en mere kompakt iPhone 14 Pro med en mindre 6 tommer skærm.

Derudover kommer topmodellen og flagskibet iPhone 14 Pro Max samt to billigere iPhone 14 og iPhone 14 Max. Det bliver første gang Apple tilbyder en iPhone med en større skærm (6,7 tommer) til en billigere pris.

Se også: Billig værksted til iPhone 14

Større forskelle på Pro og ikke-Pro

I år vil vi se endnu større forskelle mellem iPhone 14. og iPhone 14 Pro-modellerne. Der går rygter om, at kun iPhone 14 Pro-modellerne udstyres med et nyt hurtigere Apple A16-chipsæt, hvor de to andre får samme chipset som i iPhone 13. Derudover får iPhone 14 Pro-modeller 120 Hz Pro-Motion skærme, mere RAM, større batterier og måske også en mindre skærmnotch.

Forbedret kamera

Også et forbedret kamera skulle være på vej, og denne gang med en stor nyhed. Denne gang lader Apple til at lægge fokus på antallet af megapixel. iPhone 14 Pro siges at få tre sensorer med en hovedsensor på 48 megapixel. Det er en stigning på 36 megapixel i forhold til iPhone 13 Pro. Derudover skal 14 Pro have to sensorer på hver 12 megapixel, sandsynligvis ultravinkel og telefoto.

Der er to årsager til, at en hovedsensor på 48 megapixel er en vigtig udvikling for iPhone 14 Pro. For det første kan Apple på den måde klemme flere detaljer ud af et billede med den proces, der kaldes poxelbinning. For det andet er der mulighed for at åbne for videooptagelse i 8K, hvilket vil være første gang for iPhones.

Se også: Sammenlign priser på iPhones

Pris og lancering af iPhone 14

Apple iPhone 14-serien forventes at koste det samme som iPhone 13-serien. Der går dog rygter om, at Apple kunne smide 100 dollars oveni prisen, men det virker usansynligt.

iPhone 14-serien lanceres i starten af september, hvor vi selvfølgelig sidder klar ved tasterne – her er vi naturligvis også klar til at fortælle, hvor meget iPhone 14 koster.

DJI Mini 3 Pro, Google I/O og konkurrence

I denne omgang af Fokus på Teknofil har vi også andet end iPhone 14 på plakaten. Her handler det også om dronen DJI Mini 3 Pro, Google I/O og svar på spørgsmål fra vores seerne.

Vi sparker også gang i en ny konkurrence, hvor man kan vinde en bluetooth-højtaler fra Libratone. Se hele videoen øverst i artiklen.

Se også: Seneste videoer på Teknofil