iPhone 16e overlever voldsom bøjetest
Der er ingen fare for en ny ”bend gate” med den nye iPhone 16e, selv om den er en billig iPhone.
YouTuberen JerryRigEverything har nemlig haft den nye iPhone gennem en voldsom bøjetest, som viser, at den sagtens kan klare torturtesten uden at bøje eller i værste fald knække midtover.
Glasset bliver ridset på niveau 6 ud af 10 på Mohs hårdhedsskala ligesom de fleste andre telefoner, og skærmen kan udsættes for en flamme i 20 sekunder, før pixels begynder at blive hvide. Efter et genstart kan det dog næsten ikke ses.
Indeni ses også samme nye metode til at få batteriet ud af kabinettet som i iPhone 16-serien. Apple har tidligere brugt tape, men nu bruges en ny type klæbemiddel, der så batteriet nemt løsnes ved at påføre lavspændingsstrøm fra et 9 volt-batteri.
Se også: De bedste priser og tilbud på iPhone 16e
Alternativer til iPhone 16e
iPhone 16e er Apples nyeste bud på en prisvenlig iPhone. Den erstatter den gamle iPhone SE-serien, men prisen har fået et nøk i vejret.
Dog er den nye iPhone 16e også længder bedre end den gamle iPhone SE, så langt hen ad vejen retfærdiggør det prisstigningen.
Der er dog god grund til også at overveje andre iPhones – nemlig tidligere topmodeller, som er faldet meget i pris. Se vores top 5-liste over de bedste iPhones til prisen og de billigste iPhones.
Er du åben over for andre telefoner end en iPhone, anbefaler vi at tage et nærmere kig på vores top-5 over de bedste telefoner til prisen og de bedste Android-mobiler til prisen.
Se også: Den billigste iPhone er altid brugt