iPhone 17 får nyt design og friske farver

iPhone 17-serien introducerer et helt nyt design med et kamerahus inspireret af Googles Pixel-telefoner. iPhone 17 kommer også i nye, friske farver, herunder en skrigende orange.

iPhone 17 får nyt design og friske farver

Nye lækkede billeder giver et tidligt kig på, hvad vi kan forvente af den kommende iPhone 17-serie, som Apple forventes at lancere i september.

Sonny Dickson, som er kendt for at lække Apple-oplysninger gennem mange år, har delt nye billeder af såkaldte dummyenheder (den ydre skal uden indvendig hardware).

Billederne afslører flere markante designændringer – for eksempel et nyt, bredt kamerahus i stil med Googles Pixel-telefoner.

Billederne af dummyenhederne viser også, at iPhone 17 Air, der ser ud til at erstatte Plus-modellen, kun får én kamerasensor på bagsiden. Pro-modellerne bevarer tre kameraer, men blitz og sensorer har fået ny placering i modsatte side af kamerasensorerne.

Se også: De bedste priser og tilbud på iPhones

Pro-modeller kommer i skrigende orange farve

Hvis de lækkede renderinger holder stik, ser det ud til, at iPhone 17-serien også kommer til at udmærke sig ved at komme i en lang række nye, friske farver.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at iPhone 17 Pro og 17 Pro Max kommer i en iøjnefaldende orange farve, som er væsentligt anderledes end de ofte afdæmpede farver, som Apple har for vane at anvende. Derudover kommer de i hvid, sort og mørkeblå.

iPhone 17 menes at komme i sort, hvid, beige og blå, mens iPhone 17 Air skulle komme i sort, hvid, blå og pink.

Se også: iPhone 17: Rygter, specifikationer og pris

Perspektivering

Vil du vide mere om iPhone 17, kan du læse mere om alle de seneste rygter, specifikationer og priser på iPhone 17-serien.

Overvejer du at købe en ny iPhone? Få hjælp til, hvilken iPhone du skal vælge i vores top 5-guides til de absolut bedste iPhones, de bedste iPhones til prisen og de billigste iPhones.