Motorola Moto G51 – gamertelefon på budget?

Motorola Moto G51 er en budgetvenlig smartphone med 5G, en stor 120 Hz-skærm og gigantisk batteri. En billig mobil til gaming?

Motorola Moto G51 – gamertelefon på budget?

Motorolas lanceringsfest fortsætter med Moto G51 5G, som er en budgetvenlig smartphone med fine specifikationer. Motorola Moto G51 vil give 5G til flere og ligner en god budgetvenlig mobil til gaming og underholdning.

Det ligner at Motorola Moto G50 allerede bliver erstattet af Moto G51. Motorola Moto G51 kommer med flere forbedringer, heriblandt hurtigere ydelse, større og hurtigere skærm og ikke mindst 5G. Er du på jagt efter en smartphone, der er god til underholdning og gaming, uden at koste en formue, kunne Motorola Moto G51 være et fornuftigt valg.

Se også: De bedste telefoner fra Motorola til prisen

Meget smartphone for pengene

Typisk Motorola er der meget smartphone for pengene i den nye G-serie, og specielt i denne Moto G51. Ydelsen kommer fra en Snapdragon 480, der på trods af at være et af Qualcomms mindre chipsets, stadig er ganske hurtigt. Chipsettet understøtter desuden både 5G og Wi-Fi 6. G51 kommer med op til 8 GB RAM og 128 GB lagerplads, som endda kan udvides med et MicroSD-hukommelseskort.

Moto G51 er en stor telefon: 170 x 76 x 9,13 mm og en vægt på 208 gram. Det betyder dog, at der er blevet plads til både en stor skærm og et stort batteri. Skærmen er på hele 6,8 tommer og er i fuld HD. Derudover er dette en 120 Hz-skærm, hvilket ofte giver en mere flydende og hurtigere smartphone.

Stort batteri

Batteriet i Motorola Moto G51 er på 5.000 mAh og kan oplades med 10W medfølgende oplader. Det store batteri rækker, ifølge Motorola, til mere end én dag. Mon ikke også det holder til to? Det må vi se, når Motorola Moto G51 lander til test.

Der sidder tre kameraer på bagsiden af Motorola Moto G51. En 50 megapixel hovedsensor med Quad Pixel-teknologi samt ultravidvinkel og makrokamera.

Motorola Moto G51
Motorola Moto G51.

Pris på Motorola Moto G51

Med ovenstående specifikationer er der lagt op til fremragende underholdning på en smartphone, der ikke koster alverden. Men hvad koster en Motorola Moto G51? Motorola Moto G51 har fået en dansk vejledende pris på 1.999 kroner. Motorola Moto G51 er klar til salg i de kommende uger.

Se også: De bedste Motorola-telefoner lige nu

Motorola Moto G51– specifikationer

Mål: 170,47 x 76,54 x 9,13 mm
Vægt 208 gram
System: Android 11
Skærm: 6,8 tommer LCD, fuld HD, 120 Hz
Processor: Snapdragon 480
RAM: 4 GB
Indbygget hukommelse: 64 og 128 GB med MicroSD
Batteri: 5.000 mAh, 10W opladning
Datahastighed: 4G+5G
Kamera: 50 + 8 + 2, autofokus, PDAF, fotolys, blænde F/1.8
Frontkamera: 13 megapixel, F/2,2
Video: FHD ved 60 fps
Tilslutninger: USB-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac
GPS: Ja
FM-radio: Ja
NFC: Ja

Flere artikler om Smartphone

Her følger vi op med den seneste udvikling. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 15/11/2021 fulgte vi historien op med et indlæg omkring OnePlus løfter sløret for Nord 2 PAC-MAN Edition – Følg den videre histore her. Vi følger op på emnet. Se seneste nyt her.