Rygte: iPhone 13 Pro får 120 Hz-skærme fra Samsung

Samsung skal levere strømbesparende OLED-skærme med en høj opdateringshastighed på 120 Hz til dette års iPhone 13 Pro-modeller, lyder nyt rygte.

Rygte: iPhone 13 Pro får 120 Hz-skærme fra Samsung

I to af de næste iPhones, der formentlig kommer til at hedde iPhone 13 Pro og 13 Pro Max, kan du se frem til en OLED-skærm med en høj opdateringshastighed på 120 Hz. Det har der efterhånden floreret rygter om i lang tid – blandt andet fra analytikerne Ming-Chi Kuo og Ross Young samt tipsterne Jon Prosser og Max Weinbach.

Det er der heller ikke den store overraskelse i. De fleste flagskibsmodeller kommer efterhånden med 120 Hz i stedet for de normale 60 Hz. Det nye er, at det udelukkende er Samsung, der skal levere skærme til de næste iPhone 13 Pro. Det skriver det sydkoreanske medie The Elec.

Læs også: Apple scorer kassen på iPhone – viser rekordregnskab frem

Låner skærmteknologi fra Apple Watch

Ifølge oplysningerne kommer Samsung til at levere OLED-skærme med en såkaldt backplane – eller tilnærmelsesvis en printplade – af typen Low-Temperature Polycrystalline Oxid (LTPO). Backplane er den del af skærmen, som sørger for at tænde og slukke hver enkel pixel. LTPO-teknologien er udviklet af Apple selv og skulle reducere strømforbruget med 5-15 % i forhold til en konventionel OLED-skærm med teknologien Low-Temperature PolySilicon (LTPS).

Og det er netop det lavere strømforbrug, som gør det muligt at lancere iPhone 13 Pro med en 120 Hz-skærm. Og mon ikke den bliver markedsført som under navnet ProMotion ligesom i den seneste iPad Pro? Det har i hvert fald forlydt, at 5G-modemmet i iPhone 12 var lidt af en strømsluger. Strømforbruget er angiveligt så højt, at det forhindrede Apple i sidste år at skrue skærmhastigheden op til de 120 Hz.

Se også: Her er den billigste pris på iPhone 12

En 120 Hz-skærm vil sikre, at bevægelser føles langt mere flydende og behagelige for øjnene. Samtidig vil LTPO-teknologien gøre det muligt at have dele af skærmen tændt 24/7, for eksempel uret. Det samme har man længe kunnet på mange Android-mobiler. Og hvis det lyder bekendt, er det fordi det præcis er den samme LTPO-teknologi, som Apple også har brugt til Apple Watch siden Series 4.

Både LG Display og Samsung Display var desuden tidligere bejlere til at skulle levere nye OLED-skærme til Apple. Men ifølge oplysningerne er det altså udelukkende Samsung, der får opgaven.

Året iPhone-portefølje ventes at bestå af iPhone 13, 13 mini, 13 Pro og 13 Pro Max. Og hvis lanceringen kommer til at foregå, som det plejer, vil det ske en gang i september.

Se også: Bedste priser og tilbud på iPhones

Historien forstsætter

Historiens videre forløb. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. d. 29/4/2021 fulgte vi historien op med et indlæg omkring emnet Apple scorer kassen på iPhone – viser rekordregnskab frem – Næste artikel om temaet finder du her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..